OPDATERING PÅ LIDT AF HVERT

 En del tid er der nu gået siden min sidste opdatering. Jeg har ferie, jeg har tabt tidsfornemmelsen og dagene flyder sammen og flyver afsted! December er snart so last year, julen ligeså, og for mit vedkommende har det været en måned med små både op- og nedture (dog flest af op-slagsen, så don’t worry) . Julen vil jeg komme specifikt ind på senere i et andet indlæg. Specielt starten af december var hård. Jeg havde jule-hjemve og samtidig var jeg lige kommet hjem fra Patagonien, en fantastisk tur, men også en tur der havde betydet næsten en måned væk fra mit liv her i stille og rolige Curuzú. Tingene havde gået sin gang, også uden mig, og jeg skulle lige finde ind i rytmen igen. Og ikke bare den samme gamle rytme, nix. For hvad jeg også kom hjem til var starten på en 3 måneder lang sommerferie med kun et pat enkelte officielle skoledage tilbage. Hvad skal man så lave? Det var det jeg tænkte, at jeg ville kom ind på her. Så nu får I lige de største highlights af min december måned. Og før. Et par ting, der fortjener et ord eller to, har nemlig undsluppet bloggen (ok jeg vil egentlig bare blære mig haha), så nu får I dem nu.

Se hvor søde de er!

Jeg har (for evigt lang tid siden wow, i oktober tror jeg) besøgt Laura  fra DK i Resistencia, hvor hun bor, for at fejre hendes søde værtssøsters fødselsdag. Hendes værtssøster Peli var i Danmark sidste år på udveksling, og Laura havde ihærdigt forsøgt sig både med fødselsdagsbrunsviger og flødeboller. Siden er det blevet til i hvert fald en 2-3 besøg mere, vi ses faktisk jævnligt sammen med en af de andre danske piger også.

Jeg har allerede befundet mig mere tid i mit køkken i Argentina end jeg nogensinde har i mit køkken i Danmark. Og, believe it or not, indtil videre har alle mine madlavningsforsøg været rene succeser (bortset lige fra brun sovs, den endte lidt anderledes end planlagt). Jeg har bl.a. bagt fødselsdagskagemand for en af mine veninder (hun kom dog ikke til festen alligevel, så det endte med at mine andre venner bare spiste den, men pyt skidt), og alle var vilde med den! Min værtsmor spurgte endda om opskriften. Senere begav jeg mig ud i at lave middag for min værtsfamilie. Frikadeller, kartofler, brun sovs og rødkålssalat med appelsiner og valnødder og til dessert stod den på hjemmelavede flødeboller. Da jeg endelig stod med ingredienserne, efter at have ræset rundt i byen med min værtsmor for at købe ind, må jeg indrømme, at jeg overvejede, om jeg måske havde taget hænderne lidt for fulde i forhold til, hvad mine madlavningsevner normalt rækker til. Men efter nogle timer i køkkenet og alt for mange smadrede æg i forsøget på at skille blommen fra (hvorfor findes der ikke pasteuriserede æggehvider i Argentina, hvorfor?????) , endte det hele perfekt! (Okay ikke sovsen, men alle ved, at man ikke kan lave god sovs før at man er mormor eller farmor). Igen var min familie henrykte! Især over flødebollerne, men de passer jo også perfekt til den søde tand hernede (og så var de altså virkelig gode, masterchef here I come!). Jeg er faktisk blevet rigtig glad for at lave mad hernede, og siden er det også blevet til havregrynskugler, god gammeldags æblekage og hjemmelavet konfekt. Alt er indtil videre faldet i utrolig god jord til trods for lidt improvisering i forhold til ingredienserne i de forskellige retter. Det er utroligt, hvor mange ting man ikke kan få hernede, det er et rent helvede at skulle handle ind! Specielt når mit ordforråd under temaet madvarer ikke ligefrem er det største (google translate har reddet mig mere end en gang). Bl.a. kan man ikke få hakket svinekød (en ret vigtig ingrediens i frikadeller alligevel), så vi blev nødt til at få en slagter til at hakke et stykke svinekød vi havde købt. Havregrynskuglerne blev lavet med nesquick kakaopulver, da ren kakaopulver heller ikke findes her (hvordan er det muligt?) og den gammeldags æblekage blev uden makroner og i stedet med ristede havregryn. Marcipan og nougat til konfekt havde min forældre været så dejlige at sende mig, det var et hit!

Se en fin kagemand! De grinte noget da jeg fortalte om, at man skal skrige, når man skærer halsen over.

Der var lidt ekstra dej tilovers, så lidt til min familie blev der også.

Flødebollerne står til afkøling inden chokoladeovertrækket skal på.

Rødkålen blev hakket.

Kartofler blev kogt og frikadellerne stegt (og køkkenet blev rodet) 

Mine skønne værtsforældre! 

Kønne er de måske ikke, men velsmagende? Det kan jeg love jer for!

Hjemmelavet konfekt var hvad jeg bidragede med til julemiddagen, folk var ellevilde med det!

Starten på sommerferien betød jo også slutningen på skoleåret. Nu er vi officielt den ældste årgang, hvilket betyder, at vi har fået en ny skoleuniform. Man må nemlig selv designe sin polo det sidste år. Samtidig har vi jo også skulle sige farvel til årgangen over os, som nu graduerer og skal videre på universitetet. Det er blevet gjort til forskellige arrangementer. Bl.a. havde vi en dag, hvor vi lavede en masse ”lege” med dem. Der var barberskumskrig, glidebane, mel, vandballoner og sidst men ikke mindst hamburgere til os alle til frokost. Skidehyggeligt! Jeg kom hjem gennemblødt med håret fyldt med både barberskum og mel, åh jeg kommer til at savne dem. De er en skøn klasse! Om formiddagen samme dag havde alle årgangene lavet en hilsen og en lille gave til dem. Vi har også været oppe på skolen for at se dem få overrakt deres eksamensbeviser. Der blev holdt taler, klappet og krammet og vi fik vist vores nye poloer frem officielt.

Min søde klasse med nye poloer, uden dem havde jeg aldrig klaret mig!

En (ret stor) del af min ferie bliver også tilbragt ved poolen. Morgen, eftermiddag, aften og nat – der er aldrig et dårligt tidspunkt at hoppe i, og det er lige hyggeligt hver gang. Det sidste stykke tid har en hedebølge ramt Argentina, og termometret har været oppe og ramme 40 grader mere end en gang, hvilket ikke er helt normalt allerede i december. Det er utroligt varmt, og mellem 12 og 15 er det ikke muligt at lave andet end at sidde indenfor med aircondition eller være i poolen uden at dø af hede (i hvert fald hvis man kommer fra Danmark). Varmen har også resulteret i en del problemer med strømmen landet over. Buenos Aires er værst ramt, hvor folk har levet uden strøm i flere dage, men også her har strømmen gået en del gange. Dog er den forholdsvist hurtigt kommet tilbage, så helt slemt har det ikke været. Strømafbrydelserne har stået på omkring 14  dage nu, og vejrudsigten lover stadig 35 grader og opefter hele næste uge, man må sige min december er blevet vendt på hovedet i år på alle tænkelige måder.

Mine venner kom lige forbi til en aftendukkert

Jeg var også et smut på el campo ved en offentlig pool med nogle veninder 

Sidst men ikke mindst har december stået på utroligt mange fester. Og ikke mindst receptioner. Reception er en form for studenterfest/prom/graduation de forskellige afgangsklasser holder. Det er fine specialsyede lange kjoler, flotte jakkesæt, vals med sine forældre, fin middag, høje sko og derefter fest til den lyse morgen (bogstaveligt talt). Jeg har ikke været til nogle middage, da det kun er for familie, men efter middagen bliver der åbnet for alle. Jeg har deltaget i en 4 stykker både her i Curuzú, men også i Corrientes hos en af mine venner der. Der kommer altid mange mennesker, og det bliver for det meste afholdt udenfor, hvilket er virkelig fedt!

Til recepción for afgangsklassen på min skole, en flok herlige personligheder! 

Laura, Line, Peli og mig til recepción i Corrientes.

I aften er det jo nytårsaften, endnu en grund til at feste og danse, og i morgen får jeg besøg af Laura og Line, de to danske piger inden jeg smutter 25 dage til Brasilien med en bunke andre udvekslingsstudenter, hvorefter den står på to ugers strandferie med min værtsfamilie også i Brasilien. 2014 ser ud til at starte godt ud for mit vedkommende.

GODT NYTÅR!
Nos vemos i 2014 hej

PATAGONIEN - DEL 4 (ESQUEL & BARILOCHE)

Dag 1 – Esquel

Efter 36 timers bustur i streg (dog med et par spise- og tissestop og endnu en tur igennem Chile) ankom vi til Esquel. For at være ærlig tror jeg bare, at vi var her, for at få lidt pause fra bussen. Vi ankom om aftenen og tog afsted næste eftermiddag. En nationalpark nåede vi dog lige inden vi fluks drog videre. Den havde fin natur og også gamle hulemalerier. Til frokost spiste vi på en lille restaurant/pub. Ok fint Hanne, og hvad så? Jamen nu var det jo sådan venner, at den her restaurant/pub samlede på dåser. Og om det ikke skete, at jeg både spottede en Carslberg OG en Tuborg, jeg er en stolt dansker. Efter frokost tog vi afsted igen og om aftenen ankom vi i San Carlos de Bariloche eller bare Bariloche.

Har åbenbart en vis lighed med smilende træer

Mere udsigt jaaaa

Det kan godt være lidt svært at spotte, men hulemalerier er til stede på denne klippevæg

Dag 1 – Bariloche

BARI BARI LO LO – BARI BARI CHE CHE – BARI LO – BARI CHE – BARILOCHEEEE! Sådan lyder en af de mange sange og kampråb om Bariloche, Argentinas svar på Sunny Beach. Sit sidste år i, hvad vi ville kalde, folkeskolen tager man en uge til Bariloche for at feste. Bariloche er kendt for deres KÆMPE diskoteker og deres lækre chokolade. Diskotekerne så vi ikke, men chokoladen derimod, den så vi meget til. Tror vi kom omkring alle chokoladebutikkerne og fik smagt deres smagsprøver hahaha. Det var vist godt vi ikke var der mere end 2 hele dage + lidt ekstra. Lige så lækker som chokoladen var, lige så dyr var den dog også. Desværre. Men tror nu alle fik købt lidt med hjem alligevel. Tilbage på sporet! Vi var i en fin nationalpark hele dagen og om aftenen skulle vi på pub. Det var mandag aften, så vi havde pubben helt for os selv, men det var nu rigtig sjovt.

Vi fandt et træ med dansk sweater på, eller næsten i hvert fald

Mhmmm chokolade

Søde venner

Til stranden nåede vi også. Eller det var vist nok en sø, men jaja

Søde Laura og mig

Dag 2 – Bariloche

Vores sidste rigtige dag. Men trist og sørgelig skulle den dog ikke være! Vi havde morgenen fri til at få købt de sidste souvenirs, og efter frokost tog vi bussen ud til et sted med den flotteste udsigt. Efter det skulle vi prøve noget, som jeg havde set meget frem til. Vi skulle ride! Jeg har aldrig været en hestepige, men jeg glædede mig alligevel rigtig meget til at prøve det. Godt nok var jeg hunderæd, da min hest lige pludselig begyndte at bevæge sig, efter jeg nu havde sat mig så godt til rette på den. Men efter nogle minutter gik det hele jo meget fint, og selvom det hverken var en lang eller vild tur, var det en sjov oplevelse. Bagefter havde vi en masse andre aktiviteter og lege, bl.a. slåskamp med bind for øjnene og et våben, som bestod af en pose med halm. Yderst underholdende for tilskuere. Vi havde også kæmpegynge, menneske-bordfodbold og masser af andre ting. Om aftenen var der kæmpe asado og til sidst, men ikke mindst, havde vi bål, hvor man kunne sige nogle ord om turen. Det var en rigtig god dag, som stod i hyggens og samværets tegn. Om aftenen havde vi muligheden for at tage på pub igen, men jeg valgte, sammen med omkring halvdelen af de andre, at blive på hotellet og bare snakke og hygge på vores sidste aften. 

Sikke en udsigt!

Og igen!

Hestepige er jeg også blevet. Eller jeg har prøvet at ride på en i hvert fald.

Flere søde venner. Denne gang John David fra USA og Iiris fra Finland.

Masser af lækker asado + min kødglade texasgirl Phoebe

Alle var samlet ved lange borde, snakken gik, asado'en blev spist og det kunne ikke være bedre.

Som afslutning på det hele havde vi kæmpe bål, og der blev sagt farvel.

Om morgenen næste dag (en onsdag) drog vi mod Córdoba og derefter mod Resistencia, hvor vi ankom kl. 4 om natten (en fredag). Jeg havde på dette tidspunkt ingen billet hjem til Curuzú, så jeg smuttede lige hjem til en af de andre danskere Laura, som bor i Resi, for en stund. Vi fik spist morgenmad (eller natmad?) og sovet godt en time, før jeg tog en taxa ind til busterminalen igen. Kl. 14.30 fredag befandt jeg mig endelig hjemme i Curuzú igen med en drøm om at jeg aldrig skulle se en bus igen. Puha, det var en hård tur.
Men det var det hele værd! Selvom turen her ser ud til at vare 12 dage, varede den faktisk hele 18 dage. Resten foregik bare i bussen, hvilket jeg ikke tror, at I har den store interesse i at høre om. 18 dage er ikke meget, men alligevel nok til at få sig en ny familie og ordene ”If you ever come to Denmark, tell me!” blev sagt mere end et par gange. Jeg er så uendeligt taknemmelig for denne tur, for denne mulighed for nye venskaber, og for muligheden for at se dele af Argentina, som mange argentinere aldrig har set eller vil få at se. Jeg siger tak til Rotary, Rolling Travel og alle de mennesker jeg ellers har mødt på min vej. Hver og en har været med til at gøre denne tur fantastisk!

PATAGONIEN - DEL 3 (USHUAIA)

Dag 1 – Ushuaia

Efter en laaaaang køretur, et stop i Chile, en smule problemer med mit visum (alt er dog ok nu) og en voldsomt vippende sejltur nåede vi Ushuaia (verdens sydligste by også kendt som "El Fin del Mundo") om aftenen. Vi tog på kinesisk restaurant (for 7. gang eller sådan noget) og fik aftensmad og så havde vi ellers bare hygge på hotellet.

Dag 2 – Ushuaia

Om formiddagen tog vi ind til byen for at shoppe lidt. Ushuaia var nok min yndlingsby. Den havde hav og bjerge. Der var bakket og hyggeligt. Og så ligger den jo ved verdens ende, hvor sejt er det ikke lige. I et butiksvindue til restaurant så vi de største krabber. I et akavarium. Levende. Det kunne være, at vi skulle til at sælge dem nede i bistroen i Juelsminde? Efter frokost var det tid til en lille køretur på omkring 3 timer (sådan var det altid, Argentina er fandme stort!). Vi skulle ud at se på slædehunde! ”JAAAAAAAA!” tænker vi alle, ”nu skal vi sikkert køre på slæde og alt muligt!”. Det blev det dog ikke til. Vi måtte nøjes med en fin lille video, og så ellers kigge lidt på afstand. Da vi kommer derud, finder jeg så også ud af, at vi skal se bævere. Jeg ved ikke om bævere går i hi, men det skulle man tro, for der var absolut 0 bævere at se. Alt var der var at se, var deres efterladenskaber i form af dæmninger ødelagte træer. Men det hele blev dog sluttet af med en kop varm kakao, så helt galt var det jo ikke. 

Fin udsigt fra vores hotel. Det kunne jo næsten være Østrig!

Jeg fandt mig også en fin lille sømand he

Og en smule beskidt sne!

Det var så her slædehundene holdte til. Bundet til et dæk og en tønde til at kravle i læ, her skulle ingen af mine 4 hunde nogensinde bo! 

Bævernes tilholdssted

Fine hundeslæder

Dag 3 – Ushuaia

Vi havde utroligt meget fritid i Ushuaia, hvilket egentlig var virkelig rart, for vi fik rigtigt udforsket byen. Så selvom det ikke lyder som vi lavede så meget, så var det bestemt ikke kedeligt! To af mine amerikanske venner og jeg fik bl.a. sat vores håndaftryk i noget cement, så nu er der forevigt et minde om os i Ushuaia. I dag gik turen dog til…. *trommehvirvel*…. VERDENS ENDE. Wow, tænker I sikkert alle sammen. Og ja, det er da også ret cool, hvis jeg selv skal sige det. Dog måtte vi nøjes med at se verdens ende lidt på afstand, da man skulle i båd for at komme helt derhen. Men flot var det da bestemt! Vi spottede også en ræv, hvilket var noget af en sensation for nogle. Det er jo ikke alle steder, hvor en ræv lige dukker op til hverdag (men på Østermarken er det jo pænt standard).

Inden vi nåede til verdens ende skulle vi dog lige tage lidt billeder her.

Uha RÆV

Her spotter I så verdens ende. Lige dernede i åbningen. Så kommer man ikke tættere på antarktis!

PATAGONIEN - DEL 2 (EL CALAFATE)

Dag 1 – El Calafate
Vi ankom ved frokosttid og efter frokost gik vi først en lille tur  i udkanten af byen til en sø. Bagefter var der fritid til at shoppe lidt. Calafate er virkelig en smuk by! Den mindede mig lidt om Østrig, da der var en del træhuse (+det var pissekoldt!). Jeg tog på café med nogle af mine venner, og fik også købt lidt sager! Om aftenen havde vi bare hygge i hytterne. Vi boede i de dejligste små træhytter!

El Calafate fra udkanten af byen

Dag 2 – El Calafate

Vi tog afsted mod en lille by, El Chaltén, som er meget kendt for dens hiking muligheder. På vej derhen stoppede vi for at købe torta frita og se et skilt, hvor der stod, hvor langt der var til forskellige byer i verden. Da vi ankon til El Chaltén gik vi en fin tur igennem skoven hen til et vandfald. Der var rigtig fint og vandet var virkelig klart. Efter det spiste vi vores medbragte madpakker og havde så lidt fritid til at kigge rundt. Selve byen ligger i en nationalpark, og der var rigtig hyggeligt! Vi fandt bl.a. et skilt med en dansk pioner, Andreas Madsen, jamen verden er jo lille! Om aftenen havde vi fri igen.

Min søde tysker Nele og mig

Og min søde dansker Laura og mig 

Det fine vandfald

Danmark blev fundet i store Argentina, Andreas Madsen you are our hero! 

Dag 3 – El Calafate

I dag skulle vi ud og se gletsjeren. Det var en af de ting, som jeg havde set allermest frem til at se på turen, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det var som at gå rundt i et postkort. WOW.  Vi havde fået muligheden for at komme på minitrekking på gletsjeren for omkring 800 kr. Ekstra. Jeg havde takket ja, og det er jeg godt nok glad for jeg gjorde! Det var virkelig cool, smukt og dejligt faktisk at gøre noget aktivt i stedet for kun at gå rundt og tage billeder. Vi smagte gletsjer vand, så flotte udsigter, alt sammen i ført fine pigsko. Inden vi bevægede os ned af gletsjeren fik vi lige en lille snak. Et glas whisky kølet ned af isstykker fra gletsjeren, og så et stykke chokolade. Da vi kom tilbage spiste vi madpakker med fin udsigt over gletsjeren, og derefter sejlede vi tilbage til de andre, som ikke havde valgt minitrekkingen. De havde været på en sejltur og ellers set gletsjeren fra nogle stier. Om aftenen var vi alle på en pub, og der blev danset indtil kl. 2, hvor vi desværre blev nødt til at vende snuden tilbage mod hytterne. Bussen kørte nemlig mod næste by 2.30 om natten, så vi var en flok trætte udvekslingsstudenter, der stod på bussen efter et hurtigt bad og hurtig kuffertpakning.

Til trods for den skyede himmel, er det her jo taget ud af et postkort

4 sweatre og min læderjakke formåede jeg at pakke mig ind i, det var næsten som dansk vinter - Det var skønt!

Fine pigsko fik vi også på

Mine søde danske Carla og mig

Det var vildt så blå gletsjeren var indeni, jeg troede kun den farve fandtes i slushice med 100000 tilsætningsstoffer 

POSTKORT, POSTKORT, POSTKORT 

Til sidst fik vi lige en sjat whiskey kølet ned af intet mindre end is fra gletsjeren selv, fornemt!

Den strakte sig ud i det uendelige!

Overvej lige hvor KÆMPESTOR den er