SERENATA, FORÅRETS DAG OG HYGGE PÅ LANDET

Holaaaa

Ja mange sjove ting er der endnu en gang sket. Mandag var det tidligt op og i skole som altid, men aftenen så lidt anderledes ud end den plejer. I anledning af Día del Profesor om tirsdagen var der nemlig Serenata for 5to og 6to (de to ældste årgange på skolen, jeg er i 5to). Det betød, at vi havde lejet to busser til kl. 21 (som selvfølgelig blev pyntet op med diverse bannere, balloner og dekorationer), købt festlige hatte og drikkevarer og varmet stemmen op. Det gik nemlig ud på, at vi hele aftenen (og halvdelen af natten) kørte rundt til alle vores lærere og sang en sang vi havde skrevet i aftenens anledning. Så fik de en lille gave, og så fik vi enten sodavand, slik eller mad af dem. Der blev danset, råbt, hujet og festet hele natten og stemningen var fantastisk! Det er helt ufatteligt hvor mange ”kampråb” og sange de har, de ryster dem ud af ærmerne. Jeg elsker det! Omkring kl. 3 var vi nået listen af lærere igennem, men det slutter ikke der nej. Så vi drog videre til en form for campingplads (okay, det var måske ikke en campingplads, men det var mørkt, og jeg kan ikke finde et ord, der kommer det nærmere) hvor vi mødtes med 5to og 6to fra alle de andre skoler i byen. Nogle havde store højtalere med, og da cumbia’en først spillede ud af højtalerne var festen i gang igen. For lige at kunne nuppe et par timers søvn tog jeg hjem omkring kl. 5 (og også fordi det var hundekoldt!). Da jeg vågnede 6.45, 10 minutter før jeg skulle være i skole, kan jeg afsløre, at jeg var træt. Meget træt. Men til trods for, at jeg faktisk havde fået lov til at blive hjemme fra skole, hoppede jeg hurtigt i skoleuniformen og drog afsted. Jeg var simpelthen nødt til at se, hvordan denne her dag ville foregå. Alle fra 5to og 6to gik rundt som.. Ja jeg ved det ikke, ikke noget livligt syn i hvert fald. Heldigvis var lærerne jo godt klar over det, så ingen sagde noget til dem, der sov i timerne (hvilket vil sige 95% af klassen), og vi fik kage og hyggede og sang lidt mere. Da jeg kom hjem spiste jeg middagsmad, sov, forsøgte at se en film, sov, gik i bad, spiste aftensmad og ja, så gik jeg i seng. Der skulle lige indhentes noget søvn der haha.

Min veninde Mica og jeg

Der bliver sunget for lærerne og endda med guitarspil til

Og selvfølgelig blev der også taget billeder sammen med lærerne. Kan du finde hende? (Jeg kan ikke haha) 

Onsdag og torsdag var ret normale, spanskundervisning, fitness og så hang jeg ud med mine søde klassekammerater. Vi skulle dog ikke kun drikke tereré og æde os fede i kager, for fredag var det nemlig forårets dag (og vist også elevernes dag? Der er så mange dage her, det er ikke til at holde styr på). Men i hvert fald skulle hele klassen komme udklædt i temaet Scooby Doo, og intet Scooby Doo tema uden ”The Mystery Machine”. Den famøse bil blev selvfølgelig rekonstrueret i pap og stof, og resultatet blev fantastisk efter min mening!

Fredag skulle vi først møde i skole kl. 8 og hele dagen stod på udklædning, dans, snehvide skuespil performet af lærerne, hujen og råben, og egentlig bare en stor fest! Hver klasse havde et tema. Vores var som sagt Scooby Doo, så vi havde selvfølgelig de 5 hovedpersoner og så var resten af os klædt ud som diverse monstre og politimænd. Jeg var klædt ud som heks, men har dog lige pt. desværre intet billede af det. Hvis jeg får fat i et, skal jeg nok smide det op. De andre klasser havde temaer som f.eks. Disney, Toy Story, Cartoon Network og Alice i Eventyrland. Der blev givet nogle forskellige priser for udklædning og sådan, og vores klasse vandt Venskabs-prisen. Der blev også kåret en konge og en dronning, og selvfølgelig blev der spist en masse slik og kager! Efter skole tog stort set hele klassen hjem til Melina, en pige fra min klasse, og spiste empanadas og hyggede. Da jeg kom hjem var jeg virkelig træt og tænkte, at jeg lige ville sove en siesta, inden jeg skulle mødes med nogle venner og senere til hockey. Men da jeg vågnede efter en time havde jeg det rigtig dårligt og endte med at ligge syg hele aftenen med en form for influenza/slem forkølelse-ting, ja jeg havde det i hvert fald skidt. Øv. 

Scooby Doo-holdet, man kan lige ane Scooby i baggrunden

Vores fine Mystery Machine

Lørdag havde jeg heldigvis fået det bedre. Om formiddagen hjalp Sonia mig med at købe lidt praktiske ting, og om eftermiddagen tog jeg med Anto, Mica, Lucila og Luci ud til Lucila’s hus på landet for at hygge. Vi drak tereré, spiste kager, snakkede, dansede, tog billeder og slappede af i solen. Det var så skønt! Så kørte vi tilbage til byen, og ja så kørte vi bare lidt rundt. Efter noget tid stoppede vi for at spise (igen), og vi fik lækker friskpresset appelsinjuice og churros. Om aftenen tog jeg på diskotek sammen med et par piger fra min klasse og så en masse fra 6to. I dag har bare stået på asado og afslapning, det skal der jo også være plads til.  

PS. Jeg sender en undskyldning ud til alle perfektionisterne (inkl. mig selv), for at skriften pludselig ændrer størrelse midt i indlægget. Jeg har virkelig ingen anelse om hvorfor, eller om hvordan jeg skal ændre det. Så nu bliver det altså bare sådan her, YOLO

Tereré <3

Lækkert sted

Mine søde veninder - Lucila, Mica, Luci og jeg

LA RURAL, ROTARYMØDE OG RØDE KINDER (OG NU REGN)

Nu har dovne, teenage-mig endelig fået taget sig sammen til at skrive et nyt indlæg her på en regnfuld lørdag formiddag, Egentlig var min plan at tage i fitness her til formiddag, men da jeg vågnede op til lyden af tordenbrag og regnskyl, blev jeg enig med mig selv om, at det var en bedre idé at blive liggende i min dejlige varme seng. Så jeg vendte mig om, lukkede mine øjne, og ja… Så gik der lige 2,5 time ekstra, kun afbrudt af lilleput-hund Lola her, som fik storesøster-hund Luna til at åbne døren til mit værelse, for at hoppe op i min seng og putte. Det er efterhånden blevet et ritual hver dag, hvor jeg ikke skal i skole, men lilleput-hund er nu meget sød, så det går nok.

Sidste weekend stod den på La Rural, en af årets helt store fester. Det var en form for dyrskue-ish festival-noget, ja jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det. Der var i hvert fald noget med nogle dyr, nogle boder, lidt forlystelser, mad og noget typisk argentinsk musik kaldet chamamé. Men det vigtigste var nu stemningen – Hele byen var derude, alle var glade og pladsen var fyldt med smilende ansigter og munde, der i hvert fald ikke stod stille, det er helt sikkert. Jeg var derude lørdag og søndag eftermiddag med en masse fra klassen, og vi gik bare rundt og hyggede i solen, snakkede, spiste og drak tereré.

Lørdag aften var der VIP fest. Wow ja, kun for VERY IMPORTANT PERSONS, sikke eksklusivt (billetten kostede 50 pesos (1 pesos = 1 krone), så der var ret mange very important persons den aften). Det foregik på La Rural pladsen i et kæmpe telt, og den stod altså både på kjole og høje sko (som om jeg ikke føler mig nok som et tårn i forvejen). Da I, som kender mig, udmærket ved, at jeg jo nærmest never går i høje sko, var puklet græsmark og ujævnt trægulv + mig i høje sko ikke umiddelbart den bedste kombi. Jeg havde jo selvfølgelig heller ikke medbragt nogle i kufferten, men til mit kæmpe held bruger jeg samme størrelse, som min værtssøster. Alt i alt var det en festlig aften, og på mirakuløs vis kom jeg hjem 7.30 uden brækkede ben, men med meget ømme fødder (jeg tror smerten havde været cirka det samme, for avav mine fødder gjorde altså max ondt). I får også lige et billede af nogle af mine søde venner.

'














I torsdags var jeg til mit første rotarymøde. Jeg skulle præsentere mig selv på spansk, fuck. Ja undskyld mor og far, men  det var det eneste ord, der løb igennem mit hoved hele eftermiddagen op til, og jeg var noget nær et stadie af panik. Hvordan skulle jeg snakke på spansk foran alle dem? Åh nej! Og det var med noget bankende hjerte, at jeg rejste mig op og fik fremstammet ”Hola, me llamo Hanne Hovmark Kristensen”. De spurgte mig, om jeg hellere ville fortsætte på engelsk, men så blev jeg altså alligevel lidt stædig. Så jeg fortsatte på spansk og efter en sætning eller to, blev det hele meget bedre. Alle sad og smilte og nikkede til mig, og med min spansklærer (som havde været så sød at tage med til mødet for at se mig) ved min side, så endte det nu faktisk med at gå helt godt. Selve mødet forstod jeg ingenting af, udover når mit navn blev nævnt, men maden var lækkerrrr og alle var rigtig søde. Sådan som jeg forstod det på dem, skal jeg komme til alle møderne. Så hver torsdag står den altså nu på Rotary, men med den mad, så klager jeg ikke.

Udover det har jeg haft det varmt i denne her uge. Jeg har fået lidt røde kinder, da jeg først lige i forgårs fik skaffet mig noget solcreme, men det er altså ikke dårligt med liggestole og pool i baghaven, når temperaturen siger 37 grader. Til gengæld er fitness i den temperatur noget helt andet. Jeg vil nok beskrive det som min første nærdødsoplevelse. Jeg var bogstaveligt talt ved at drukne i mit eget sved (ej okay, I ved hvad jeg mener), og det er som om, at jeg er den eneste, der sveder hernede. Når jeg kigger rundt i fitnesscenteret ligner alle nogle, der lige er kommet. Tørre pander og ingen røde ansigter. Øv altså. Ellers har jeg bare lavet det sædvanlige – hængt ud med veninder, sovet siesta, solet mig, været til hockey, spansk og i fitness. I denne weekend er der ingen fest, for der er valg i morgen. Uha, det bliver spændende. Så i går hang jeg bare ud, spiste alt for meget slik og så film med Anto. I dag skal jeg lære at lave chipa (verdens lækreste ostebrøds-fiduser) sammen med Luci, Mica og Agustina, og i aften skal jeg ud at spise på byens bedste restaurent med Iván (min spansklærer) og min værtsmor. Jaja, mere mad, spise hele dagen, det er godt!

Chau herfra!

PS. Undskylder for de mange billeder i utrolig dårlig iPhonekvali, men ja.. Det er nu engang, hvad jeg altid har med mig rundt.

1, 2, 3, FØDSELSDAGSKAGEBAGER OG FITNESSFREAK

Så har jeg nu haft 2 ugers jubilæum her i Argentina. På den ene side føles det som om jeg allerede har været her i flere måneder, jeg er kommet godt ind i en hverdag, har fået nogle søde venner og er også begyndt at dyrke lidt motion. Men på den anden side føler jeg tiden er gået alt for hurtigt, og at jeg kun burde have været her en uge højest.

Men hvad er der så sket siden sidst. Jo altså, nu skal I høre. Fredag var jeg jo i byen, og ja det var godt. Til trods for lidt for mange gamle mænd, der ville danse med mig, så havde mine veninder og jeg det rigtig sjovt, og jeg kom hjem kl. 6. Lørdag sov jeg længe, spiste frokost, sov lidt mere og så tog vi nogle stykker ud til en pige fra min klasse. Her hyggede vi, drak tereré (mate med juice og isterninger, seri det er good) og kælede med hendes krokodille (!!!!). Ja, min veninde har en krokodille som kæledyr, hvor vildt er det ikke lige? Det er jo alt for sejt! Vi blev selvfølgelig lækkersultne (som altid hernede), vi tog derfor ned forbi et supermarked og købte nogle typiske argentinske søde sager, som de synes, at jeg skulle smage. Småkager er noget af det helt store her, og jeg tror jeg spiser det hver eneste gang jeg hænger ud med nogen. Omkring kl. 21 tog vi hjem for at klæde om til lidt pænere tøj, for vi skulle selvfølgelig i byen igen. Men inden da skulle vi igen hjem til min veninde fra klassen for at spise milanesa. Endnu en utrolig typisk ret herfra, og hvor smager det altså bare næsten for godt til at være sandt. Sammen med det fik vi hjemmelavede pomfritter (ja helt fra bunden af, det var ret prof), og det smagte… ja… som alt andet hernede FANTASTISK.  Efter det tog mig og en af pigerne videre til previa hos nogle andre fra klassen, og derefter dansede vi hele natten i byen. Det er utroligt sjovt at gå i byen hernede, selvom jeg ikke drikker, for alle er bare så glade og danser og har det sjovt! Jeg elsker det! 

Her kæler vi lige lidt med min venindes kælekrokodille, ja det er åndssvagt sejt

Milanesa og hjemmelavede pomfritter med søde veninder

Søndag vågnede jeg op til asado endnu en gang. Allerede der ved man, at det bliver en god dag. Men denne søndag var det ekstra lækkert, ekstra stort og ekstra hyggeligt! Det var nemlig min søde værtsfars fødselsdag. Der var dækket flot op, og antallet af gæster var en smule (x3) højere end normalt. Masser af kød, masser af kage og så lige lidt mere kød. Bliver det bedre? Efter asado tog jeg og to andre ud til en pige fra min klasse for at lave lektier (ikke fordi jeg har så meget haha). Det endte dog med tereré, fodboldkamp (GO BOCA) og at de hjalp mig med at skrive et fødselsdagskort på spansk til min værtsfar. Senere tog tre af os hen i en park og spiste kage og snakkede, derefter drak vi cola ved den store kiosk nede i centrum og så tog vi på indkøb. Jeg ville nemlig bage en kage til min værtsfar, og mine veninder var så søde at hjælpe mig (hvilket, hvis man kender til mine madlavningsevner, var RIGTIG heldigt). Så vi købte ind, tog hjem til mig, og så kom der gang i fødselsdagskagebagningen. Kagen endte til alles store overraskelse rigtig vellykket og bestod af vanillekage med et mellemlag af dulce de leche og til sidst overtrukket med chokolade og pyntet med smarties. Jeg forsøgte mig med at skrive tillykke, men ja det endte som en katastrofe hahaha, det var ulæseligt. Men det er jo tanken, der tæller, og jeg tror, at han synes, at det var meget sødt. Alle var vilde med kagen (den var også ret god) og gaven, som bestod af en fødselsdagshat med hans yndlingsfodboldhold BOCA, en pakke mate (manden drikker det konstant) og en Carlsberg køleskabsmagnet/oplukker (spørg mig ikke hvordan den er endt i en butik her i Curuzú, men jeg var lykkelig, da jeg så det), ja den tror jeg også, at han blev glad for.

Fødselsdagskagebagning jaja

Den flotte fødselar med den flotte fødselsdagslagkage og den flotte fødselsdagsgave

Så stod den på skole igen. Jeg må indrømme, at jeg keder mig. Undervisningen hernede er stort set 100% lærer-holder-foredrag-elever-tager-notater metoden, og mit spanske er langt fra godt nok endnu til, at jeg overhovedet kan gætte mig til, hvad det handler om. De snakker alt for hurtigt, og det er kun få ord jeg kan opfatte og forstå ud af deres ordstrøm. Jeg har kun to lærere, som kan snakke engelsk. Den ene er selvfølgelig engelsklæreren og den anden er min fysik- og matematiklærer, men det er ikke til den store hjælp, da de selvfølgelig underviser på spansk. Jeg har fået lidt at lave af nogle af lærerne, men det meste af tiden bruger jeg på at tygge tyggegummi, snakke lidt med mine klassekammerater og kæmpe for at holde mine øjne åbne (skole kl. 7 om morgenen er altså alt for tidligt til et B-menneske som mig). En af de store forskelle fra den danske folkeskole udover undervisningsmetoden er ”studieretningen”. Her har man helt vildt meget fysik, kemi, biologi og matematik i forhold til f.eks. sproglige fag. Jeg har 6 lektioner ren kemi på en uge… Og jeg har aldrig nogensinde før set noget af det, som bliver gennemgået på tavlen. Jeg er helt lost!

Mandag var jeg til spansk og om aftenen startede jeg til hockey. Jeg spiller dog ikke med nogen af pigerne fra min klasse, da de alle er vildt prof, og ja det er jeg ikke. Men det er nu meget sjovt, og selvom ingen af pigerne, jeg spiller med, kan engelsk, så har vi det vældigt morsomt over, hvor dårlige vi alle sammen er. Det hockey, som jeg går til, foregår udenfor på en græsbane (nærmere jordbane, da der godt nok ikke er meget græs tilbage) og reglerne er lidt mere avancerede end dem vi spillede efter i idræt dengang i folkeskolen. Trænerne kan ikke engelsk, så de råber noget på spansk, så prøver jeg at gætte mig til hvad det er, og så råber de enten "SI SI SI!" eller "NO NO NO!". Tirsdag var jeg i fitness for første gang med en pige fra klassen. Det er virkelig rart at komme i gang med at lave lidt, men puh hvor er det varmt. Og det værste er, at det ikke engang er forår endnu, jeg kommer jo til at drukne i sved, når vi engang når til sommer. Vi har en slags ”personlig træner”, som fortæller os hvad vi skal lave i hvor lang tid, det er super fedt! Indtil videre er det ikke så hårdt, men jeg har det helt ok med at starte stille og roligt op. Onsdag var jeg til spansk igen, så hang jeg ud med nogle piger og drak tereré og derefter hockey igen om aftenen. Torsdag var jeg igen igen til spansk og derefter fitness. Og i dag skal jeg ud og sole mig i den kolde vinter på 30 grader (Det kunne du godt lære noget af Danmark), så skal jeg hænge ud med nogle piger og så hockey.

CHAU

PS. Jeg har oprettet nogle nye fotoalbums ude i siden. Så hvis I har lyst til at kigge lidt flere billeder, så kan I bare trykke på dem, og så popper der en ny side op.