Nu har dovne, teenage-mig endelig fået taget sig sammen til
at skrive et nyt indlæg her på en regnfuld lørdag formiddag, Egentlig var min
plan at tage i fitness her til formiddag, men da jeg vågnede op til lyden af
tordenbrag og regnskyl, blev jeg enig med mig selv om, at det var en bedre idé
at blive liggende i min dejlige varme seng. Så jeg vendte mig om, lukkede mine
øjne, og ja… Så gik der lige 2,5 time ekstra, kun afbrudt af lilleput-hund Lola
her, som fik storesøster-hund Luna til at åbne døren til mit værelse, for at
hoppe op i min seng og putte. Det er efterhånden blevet et ritual hver dag,
hvor jeg ikke skal i skole, men lilleput-hund er nu meget sød, så det går nok.
Sidste weekend stod den på La Rural, en af årets helt store
fester. Det var en form for dyrskue-ish festival-noget, ja jeg ved ikke helt
hvordan jeg skal beskrive det. Der var i hvert fald noget med nogle dyr, nogle
boder, lidt forlystelser, mad og noget typisk argentinsk musik kaldet chamamé. Men
det vigtigste var nu stemningen – Hele byen var derude, alle var glade og
pladsen var fyldt med smilende ansigter og munde, der i hvert fald ikke stod
stille, det er helt sikkert. Jeg var derude lørdag og søndag eftermiddag med en
masse fra klassen, og vi gik bare rundt og hyggede i solen, snakkede, spiste og
drak tereré.
Lørdag aften var der VIP fest. Wow ja, kun for VERY
IMPORTANT PERSONS, sikke eksklusivt (billetten kostede 50 pesos (1 pesos = 1
krone), så der var ret mange very important persons den aften). Det foregik på
La Rural pladsen i et kæmpe telt, og den stod altså både på kjole og høje sko
(som om jeg ikke føler mig nok som et tårn i forvejen). Da I, som kender mig,
udmærket ved, at jeg jo nærmest never går i høje sko, var puklet græsmark og
ujævnt trægulv + mig i høje sko ikke umiddelbart den bedste kombi. Jeg havde jo
selvfølgelig heller ikke medbragt nogle i kufferten, men til mit kæmpe held
bruger jeg samme størrelse, som min værtssøster. Alt i alt var det en festlig
aften, og på mirakuløs vis kom jeg hjem 7.30 uden brækkede ben, men med meget
ømme fødder (jeg tror smerten havde været cirka det samme, for avav mine fødder
gjorde altså max ondt). I får også lige et billede af nogle af mine søde
venner.
'
I torsdags var jeg til mit første rotarymøde. Jeg skulle præsentere mig selv på spansk, fuck. Ja undskyld mor og far, men det var det eneste ord, der løb igennem mit hoved hele eftermiddagen op til, og jeg var noget nær et stadie af panik. Hvordan skulle jeg snakke på spansk foran alle dem? Åh nej! Og det var med noget bankende hjerte, at jeg rejste mig op og fik fremstammet ”Hola, me llamo Hanne Hovmark Kristensen”. De spurgte mig, om jeg hellere ville fortsætte på engelsk, men så blev jeg altså alligevel lidt stædig. Så jeg fortsatte på spansk og efter en sætning eller to, blev det hele meget bedre. Alle sad og smilte og nikkede til mig, og med min spansklærer (som havde været så sød at tage med til mødet for at se mig) ved min side, så endte det nu faktisk med at gå helt godt. Selve mødet forstod jeg ingenting af, udover når mit navn blev nævnt, men maden var lækkerrrr og alle var rigtig søde. Sådan som jeg forstod det på dem, skal jeg komme til alle møderne. Så hver torsdag står den altså nu på Rotary, men med den mad, så klager jeg ikke.
Udover det har jeg haft det varmt i denne her uge. Jeg har
fået lidt røde kinder, da jeg først lige i forgårs fik skaffet mig noget
solcreme, men det er altså ikke dårligt med liggestole og pool i baghaven, når
temperaturen siger 37 grader. Til gengæld er fitness i den temperatur noget
helt andet. Jeg vil nok beskrive det som min første nærdødsoplevelse. Jeg var
bogstaveligt talt ved at drukne i mit eget sved (ej okay, I ved hvad jeg
mener), og det er som om, at jeg er den eneste, der sveder hernede. Når jeg
kigger rundt i fitnesscenteret ligner alle nogle, der lige er kommet. Tørre
pander og ingen røde ansigter. Øv altså. Ellers har jeg bare lavet det
sædvanlige – hængt ud med veninder, sovet siesta, solet mig, været til hockey,
spansk og i fitness. I denne weekend er der ingen fest, for der er valg i
morgen. Uha, det bliver spændende. Så i går hang jeg bare ud, spiste alt for
meget slik og så film med Anto. I dag skal jeg lære at lave chipa (verdens
lækreste ostebrøds-fiduser) sammen med Luci, Mica og Agustina, og i aften skal
jeg ud at spise på byens bedste restaurent med Iván (min spansklærer) og min
værtsmor. Jaja, mere mad, spise hele dagen, det er godt!
Chau herfra!
Chau herfra!
PS. Undskylder for de mange billeder i utrolig dårlig iPhonekvali, men ja.. Det er nu engang, hvad jeg altid har med mig rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar