EN HELT NORMAL DAG

Jeg tænkte lige, at jeg ville prøve at skrive ned, hvad jeg egentlig laver på sådan en helt normal dag.

Kl. 06.00 – Mit vækkeur ringer (efter min mening ALT for tidligt), og jeg er træt.

Kl. 06.05 – Jeg ifører mig min fine skoleuniform.

Kl. 06. 30 – Jeg spiser morgenmad.

Kl. 06.50 – Jeg ræser ud af døren, når min værtsfar råber ”VAMOS”.
Kl. 07.00 – Klokken ringer, skolen starter, og jeg går alt afhængig af ugedagen enten udenfor og ser flaget blive hejst op imens nationalsangen bliver spillet, hvorefter der er bøn (og vi står selvfølgelig to og to på lige rækker her) eller så er det en tur i skolens egen kirke til morgengudstjeneste.

Kl. 07.15 – Så starter timerne, jeg har det hyggeligt de første 20 minutter.

Kl. 07.50 – Jeg keder mig og er stadig træt (skole fra kl. 07.00 er og BLIVER alt for tidligt)
Kl. 08.30 – Frikvarter, YES. Men kun i 5 minutter, så min lykke er kort.

Kl. 09.05 – Jeg har en indre kamp, for at holde mine øjne åbne

Kl. 09.55 – Frikvarter igen, denne gang i 15 minutter - LUKSUS

Kl. 10.45 – Jeg forsøger at høre efter hvad læreren siger.

Kl. 10.55 – Jeg giver op og indser, at jeg stadig fatter mindre end en analfabet, der prøver at læse ordbogen.

Kl. 11.30 – 5 minutters pause igen, kun 2 timer tilbage nu – Du kan godt Hanne!

Kl. 11.45 – Wow, det her går langsomt…

Kl. 12.03 – Jeg kan ikke mere, kom nuuuuu!
Kl. 12.15 – Jeg keder mig som aldrig før, det er et helt ny niveau af kedsomhed, vi snakker om her.

Kl. 12.45 – Kun 10 minutter tilbage, jeg bliver her utroligt rastløs haha
Kl. 12.55 – FRIHED, klokken ringer og jeg skal hjem og spise
Kl. 13.10 – Frokost, lækkertttt (Vores hushjælp laver fantastisk mad, elsker hende)
Kl. 14.00 – Tid til siesta.
Kl. 15.45 – Mit vækkeur ringer.

Kl. 15.55 – Jeg står op og springer i noget andet tøj.

Kl. 16.00 – Min spanskundervisning starter officielt, men jeg er som altid sent på den, og er først lige kommet ud af døren.

Kl. 16.10 – Jeg ankommer og undskylder igen igen for at være sent på den (har taget den argentinske holdning til tid alt for godt til mig)
Kl.17.30 – 1 times spanskundervisning bliver som altid til 1,5 og slutter oftest af med, at min spansklærer og jeg køber noget slik – han er skøn!

Kl. 17.40 – Enten slapper jeg af, skriver blogindlæg, ser tv (spiser noget mere haha) osv. Ellers kommer der nogle veninder over og hænger ud og drikker mate eller tereré (alt efter vejret).
Kl. 19.58 – Jeg ræser ud af døren (igen sent på den) og powerwalker for at nå til hockey til noget der bare minder om tiden.
Kl. 21.00 – Jeg sveder, er træt og føler mig en smule sundere efter en hård omgang hockeytræning.
Kl. 22.00 – Aftensmad, ikke et kæmpe måltid her, men min værtsfar formår altid at fremtrylle et eller andet yderst velsmagende.
Kl. 22.40 – Et tiltrængt bad.
Kl. 23.00 – Jeg falder om i min seng efter en travl, men god dag.

Det her er faktisk min rutine stort set hver dag. Det eneste der varierer er, om jeg tager til hockey eller smutter i fitness alt efter hvilken dag det nu er. I morgen smutter jeg på tur med skolen. Vi skal 4 dage til en by, som hedder Tucumán - det bliver fedt! Det er sammen med klassen under mig, men 2 piger fra min klasse skal også med. Uha jeg glæder mig!
Men jeg må hellere komme i gang med at pakke…

Chau, chau, adiós og alt det der

PUERTO IGUAZÚ, D4845 OG NYE VENNER

Så har jeg været i Argentina i 2 måneder, wow. Det er ikke til at forstå, tiden går så hurtigt!

Jeg havde den fedeste weekend sidste weekend! Jeg var til møde i Puerto Iguazú med mit distrikt fra fredag til søndag. Det var skønt, at møde nogle andre udvekslingsstudenter, nogle som kan forstå, hvordan man  går rundt og har det. Mange af dem kendte allerede hinanden, fordi de bor i de samme byer. Det er faktisk ret atypisk at være alene i sin by, som jeg er. I hvert fald her i Argentina. Nogle gange kan det godt være lidt hårdt, for det er svært for andre at forstå, hvad det helt præcis er vi udvekslingsstudenter går i gennem. Jeg har det skønt, ingen tvivl om det – men det betyder ikke, at det ikke er pissesvært på samme tid. Så det var skønt at være sammen med nogle, der bare forstod.

Nå først og fremmest skulle jeg jo lige til Puerto Iguazú, selvom det er forholdsvis ”tæt” på, hvor jeg bor, var det alligevel en 16 timers rejse jeg skulle have overstået – puha. Så bliver en bus altså lidt kedelig til sidst, til trods for at den var yderst komfortabel i forhold til, hvad jeg havde regnet med. Jeg tog afsted kl. 15 torsdag eftermiddag og ankom i Puerto Iguazú kl. 7 fredag morgen. Jeg troede egentlig, at jeg skulle rejse alene hele vejen, men jeg mødte heldigvis nogle andre udvekslingsstudenter, da jeg skulle skifte bus i Corrientes.

Da vi ankom var der stor, lækker morgenmadsbuffet (de havde de mest fantastiske crossainter, mums), og indtil kl. 11 blev tiden brugt på at snakke, spise, betale for hotellet, få verdens flotteste t-shirts (hmm eller nej) og vente på, at de sidste ankom. Ellers gik hele fredag egentlig bare med foredrag om regler, vores ophold, de forskellige rejser vi kan komme på (jeg har allerede bestilt to, 16 dage til det sydlige Argentina og 26 dage (tror jeg) til Brasilien – jeg kan ikke vente!). Så havde vi lige 1,5 time i poolen, hvorefter det var hjem  til det hotel vi skulle sove på og skifte inden vi skulle tilbage til det andet hotel og spise aftensmad (ja, vi spiste og havde foredrag på et hotel og sov på et andet, det var vildt underligt). Efter aftensmad var legede vi nogle lege, og så var det hjem i seng.

Vi skulle nemlig tidligt op næste morgen, kl. 6 mere præcist. Vi skulle ud og se Iguazú vandfaldene, verdens bredeste vandfald og tilmed også et af verdens 7 vidundere. Det er umuligt for mig at beskrive, hvor fantastisk det var. Det var UTROLIGT i ordets bogstaveligste forstand. Så jeg vil lade de 300 billeder tale i stedet, selvom de langt fra gør stedet ret. Det er noget, som skal opleves med egne øjne. I får et par stykker her, men resten ligger i albummet i højre side. Hele dagen gik vi rundt i parken, var på en bådtur, hvor vi bogstaveligt talt sejlede IND I vandfaldene (det var så sindssygt!) og  fik taget de obligatoriske billeder med vores flag, som man jo SKAL gøre som udvekslingsstudent. Da vi kom hjem, skulle vi flytte hotel, så det endte faktisk med, at vi sov og spiste på det samme hotel. Vi fik byttet pins og ellers bare snakket. Efter aftensmad var der talentshow, ret improviseret eftersom INGEN havde øvet hahaha, og sidst men ikke mindst var der ”diskotek”. 

D4845 - En flok herlige mennesker 

Nogle af de danske piger og min brother from another mother fra Holland 

Søndag morgen var det tid til at komme hjemad igen, lækker morgenbuffet og så afsted mod busterminalen og 16 timers rejse hjem igen. Jeg ankom midt om natten i det værste uvejr, jeg har oplevet indtil videre. Jeg var faktisk på et tidspunkt i tvivl om jeg overhovedet ville nå frem. Det stod ned i, ikke lårfede, men nærmere træstamme-tykke stråler og lynede og tordnede hvert 2. sekund. Bussens gulv var oversvømmet med vand, og man kunne ikke se noget ud af vinduerne for regn og de konstante lynblitz. Men frem kom jeg, og det var nu dejligt at se min værtsfamilie igen!

Her i weekenden har jeg været i Resistencia for at besøge Laura og fejre hendes værtssøsters (som var udvekslingsstudent i Danmark forrige år) 18-års fødselsdag fredag. Dvs. ingen skole fredag, fordi jeg blev nødt til at tage af sted torsdag eftermiddag, mente min værtsmor. Så ville jeg have lidt bedre tid, ikke dårligt! Laura havde også fået fri, så vi tog på opdagelse i Resistencia og spiste en hel masse lækkert mad (igen igen, det sker altid, når vi er sammen)!

Adióssss

EN SKØN WEEKEND I GOYA + LIDT GODT TIL KØDELSKERNE

Halløj venner, veninder, familie og andet godtfolk

Nu kommer der for en gangs skyld et billedrigt indlæg efter efterspørgsel fra min moder og fader!

Fra tidligt søndag morgen (faktisk tog jeg afsted direkte efter en tur på diskotek, av jeg var træt) til mandag aften tilbragte jeg i en af nabobyerne Goya. Vi var på besøg hos min venindes bedstemor, og det var intet andet end skønt! Vi tog derover sammen med min værtsmor og hendes to veninder med tilhørende mænd og børn. Lørdag var de voksne ude at fiske, men der var ikke plads til mig og min veninde, Anto, hvilket nok også var meget godt, eftersom vi ikke havde sovet andet end de 2 timer i bilen siden festen natten før haha. Så vi slappede bare af hjemme hos Anto’s bedstemor, også kendt som den sødeste dame i verden. Hun lavede lækker mad til os (milanesa og pomfritter, det går man aldrig galt i byen med), og efter festmåltidet sov vi lidt , tog et tiltrængt bad og gik derefter en tur i byen. Goya ligger ned til en stor flod, og det er simpelthen så hyggeligt. Vi gik ned til ”La costanera” som det hedder, og sad så ellers bare der, nød udsigten og fik snakket om stort og småt. Og solnedgang var der også, amen kan det blive mere idyllisk? Folk omkring os gik rundt og drak mate og tereré, det var stadig omkring de 30 grader og der var en herlig stemning! Om aftenen tog vi ind til centrum og fik hamburger og pizza til aftensmad og selvfølgelig en kæmpe is til dessert (paradis tag hjem, cremolattis er det nye) – MUMS

La costanera

Min søde veninde Anto

Sikke idyllisk hva? 

Og der er mere af det!

Mandag havde vi ferie af en eller anden grund. Så dagen blev brugt på Antos onkels ”campo” (en form for gård man har ude på landet. For det meste er der ingen elektronik, masser af forskellige dyr og man tager derud for at slappe af og slippe for byens larm). Det var et skønt sted, væk fra alt elektronik, internet og bil-os – bare natur, godt selskab og selvfølgelig asado! Denne gang har jeg været dygtig mor og far, jeg hev sørme mit kæmpekamera frem, så jeg endelig kunne vise jer, hvad det her asado nu er for noget. Jeg har i hvert fald store planer om at indføre det i Danmark, når (hvis) jeg engang kommer hjem. Hvis man elsker kød, er der ingen tvivl om at man vil ELSKE asado. Det er egentlig ret så simpelt: kød, kød, mere kød, en lille smule salat, kød, pølse, lidt brød og så ikke at forglemme helt vildt meget mere kød (det på billedet er en meget normal omgang til omkring 10 personer). Og til morfar og far, så er der hver eneste søndag blodpølse på bordet (og den er faktisk ikke helt ringe endda). Kødet og pølserne er fantastiske, fyldt med smag – det er virkelig ugens højdepunkt! Til denne asado var der også lidt ekstra. Dagen før havde de voksne nemlig fanget et par fisk, og de blev selvfølgelig også renset og kom på grillen, lækkert lækkert lækkert. Efter asado (som altid ender med at tage et par timer eller 3) var det hjemad igen.

Se hvor fint der er!

Kunne altså godt tilbringe en weekend eller 100 mere her.

Specielt hvis det her er inkluderet!

Asadogrillen - enhver argentiner med respekt for sig selv har sådan et grillsted her (både hjemme i byen og på landet selvfølgelig)  

Lækker hjemmefanget fisk blev det også til - det var lækkert! 

Imorgen smutter jeg til Puerto Iguazú for at mødes med alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt. Det bliver for fedt! Dog står den på over 12 timers rejse i bus først, men jeg kan slet ikke vente. Må dog hellere få indkøbt mig et lager af godter til turen…

Chau for nu

PS. Der er flere billeder i det nye album i højre side af bloggen med navnet "Goya"

TV-STJERNE & GRØN FORKÆMPER, MEN INDERST INDE STADIG BARE KLUMSET, DOVEN (OG NU SMÅFED) TEENAGER

Så er jeg tilbage igen! Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har fået skrevet herinde på bloggen, det må i undskylde, men her er en lille opdatering. 

Fredag den 27. September havde vi en kæmpe science exhibition på skolen. Alle klasser i secondary school havde forberedt nogle udstillinger indenfor de forskellige naturvidenskabelige fag. Min klasse havde f.eks. lavet forskellige retter ud af organer i biologi, en udstilling om et kæmpe grundvandsmagasin beliggende under bl.a. Argentina i et fag ,der minder om geografi og også noget indenfor kemi. Den gruppe jeg var i skulle stå i kemilokalet og vise nogle forsøg og forklare dem. Så kom der en hel masse folk udefra, både de andre skoler og bare interesserede folk fra byen, som gik rundt på hele skolen og kiggede på de forskellige udstillinger. Grundet at mit spansk stadig er på et ret basic niveau, og jeg derfor ikke rigtig var ret nyttig til at forklare vores forsøg, brugte jeg det meste af dagen på at tulle rundt og se de andres udstillinger og forsøge mig med lidt spansk smalltalk.

Weekenden den 28.-29. (faktisk helt indtil mandag den 30.) september tilbragte jeg i Corrientes sammen med min værtsmor, hendes to veninder og min veninde fra skolen Anto. Corrientes er en større by 3,5 time væk i bil fra hvor jeg bor, og samtidig også der hvor min værtsmor voksede op.  Den er en lille smule større end Århus, og der bor rigtig mange universitetsstuderende. Laura, en af de andre udvekslingsstudenter fra Danmark, spenderede også det meste af weekenden med os. Det var så mærkeligt at snakke dansk igen, og det lød helt forkert det der kom ud af min mund. Vi tog også begge os selv i flere gange, at starte vores sætninger til hinanden på engelsk, hvorefter vi var sådan: ”Nå nej, du forstår mig jo!”. Men det var skønt! Det var så dejligt at snakke med en, der går i gennem det samme som en selv. Jeg er nemlig den eneste udvekslingsstudent i min by, så det var rart endelig at snakke med en, som vidste præcis, hvordan man havde det. Vi fik snakket om stort og småt, om alle de hårde, skøre og fantastiske ting, som vi har oplevet indtil videre, og vi fik da også aftalt, at vi bestemt skal mødes igen! Kort opsummeret stod weekenden i madens tegn, og ikke ligefrem den sunde af slagsen. Vi tilbragte meget af weekenden i et shoppingcenter, men for os 3 pigers vedkommende blev det ikke til meget tøj og sko. Laura købte en bluse, Anto en bog og en parfume og jeg købte 5 hårelastikker. Til gengæld brugte vi ALLE vores penge på mad. Det blev til 2x McDonalds, pizza, 2x is, 175 kr slik, kage, chipas, popcorn og ja sikkert også noget mere haha. Vi kunne have rullet hjem! Det er desværre ikke nogen gåde for mig, hvorfor mine shorts er begyndt at blive lidt små. Ellers hyggede vi bare hjemme i den lejlighed, som vi boede i. Søndag aften, efter Laura var taget hjem igen, var Anto og jeg i biografen. Filmen var på spansk, men til min store overraskelse forstod jeg faktisk handlingen og blev kun nødt til at spørge Anto to gange, om hvad der lige skete der. Så lidt fremad må det da være gået med sproget! Mandag morgen vendte vi snuden hjemad igen – 3,5 time i bil – og ja Corrientes ligger jo tæt på, hvor jeg bor, skal I huske!

Noget andet der er sket siden sidst er, at jeg har været grøn forkæmper og derfor været ude med nogle andre fra min klasse og samle skrald ved et meget forurenet stykke vej, der fører ud af byen. Det er helt vildt, så meget folk smider der! Generelt er byerne (eller i hvert fald dem, som jeg har været i) mere beskidte end i Danmark, men det her går altså ud over grænserne. Fyldte bleer, døde hunde (tror vi har fundet 10-12 stykker de to gange, vi har været derude), tøj, sko, metal, flasker, papir, almindelig skrald, ALT siger jeg jer. Det er… ja.. ulækkert. I anledning af det her projekt kom vi faktisk i nyhederne (tror dog godt nok, at det bare var de lokale, men det tæller stadig!).

Ellers har jeg bare lavet det sædvanlige. Jeg har hygget og set film med mine veninder (som er vilde med Vesterlund og vores opvisning, vi er gode Venner!), drukket tereré, været på diskotek og danset natten lang, spist pizza med klassen over mig, spillet hockey og sidst men ikke mindst (og ikke så sædvanligt) har jeg smadret min kære iPhone (se ”klumset teenager” i overskriften). Heldigvis skulle den gerne være tilbage på næste mandag, så helt galt gik det ikke. Nå ja! Jeg har faktisk også lavet en præsentation om Danmark for nogle elever på et af engelskinstitutterne i byen. Det gik rigtig godt, og folk virkede meget interesseret i at høre om vores traditioner og normer.

Så tror jeg, at jeg fik hægtet op på det forsømte! Så jeg vil smutte igen, ud og nyde mit dejlige liv her i Argentina.

CHAU!

PS. Her er 30 grader i disse dage, tag den DK.