Det er godt nok længe siden, men som man siger ”julen varer
lige til påske”. Min undskyldning er som egentlig god nok, jeg har været ude og
rejse hele den sidste halvanden måned, hvilket ikke lod meget tid (eller
velfunktionerende internet) til overs til at blogge. Men tilbage til 2013 og jul. December og
juleaften var en noget anderledes sag her langt nede sydpå. Jeg ,å indrømme at
specielt starten var hård. Jeg ejer en kæmpestor meget juleglad sjæl og julekalender,
pebernødder og kalenderlys løber i mit blod. Her i Argentina foregår det hele
en smule anderledes. 1. December var en varm dag (som i 40 grader varm), der
var ingen julepynt, ikke engang i butikkerne og ingen julemusik i radioen. Selv
havde jeg fået kreeret et par julehjerter og en julestjerne eller to, men meget
julestemning var der ikke. Jeg må
indrømme at jeg var lidt trist den første uge. Åh hvor jeg altså savnede den
danske jul fyldt med kulde, kager og familiehygge. Men en dag hvor jeg var ekstra
trist, valgte jeg at tage sagen i egen hånd. Accepterede at jul her ikke er som
jul i Danmark, og sådan skulle det heller ikke være. Det hjalp og december gik
hurtigt med fester, poolhygge og hedeslag.
Ærligt føltes det mere som juli måned end december, men sådan er det jo
på den anden side af ækvator.
Juleaftensdag ankom og der var godt gang i forberedelserne
til det store festmåltid vi skulle spise om aftenen. Jeg havde spurgt ind til
hvad vi skulle spise et par gange og hver gang var svaret: ”Jamen det ved vi
ikke helt endnu”, hvilket gjorde mig meget forbavset, da der jo i DK løber brun
sovs, andesteg og risalamande dybt i vores årer, og der er ingen lyst til nye
tiltag på den front. Julemiddag er julemiddag, og den skal være ligesom da
oldemor var barn. Selve dagen gik ikke med så meget. Jeg sov længe, slappede af
og gjorde mig klar. Omkring kl. 22 kom gæsterne over, en god blanding af venner
og familie og venners familie, alt godt fra posen. Der var stillet op i haven
til buffet, men kun med kold mad. Kolde kartofler, kold salat (selvfølgelig) og
koldt kød. Der blev spist (og der blev spist meget) og maden var ubeskrivelig
lækker. Kl. 00.00 blev der fyret fyrværkeri af, champagnen med åbnet og alle
fik et kram og et kys på kinden samt ønsket om en god jul. Derefter blev den
eneste traditionelle argentinske julespise serveret, pan dulce, som egentlig
betyder sødt brød. Det minder mest af alt om en kæmpe muffin lavet af, ja sødt
brød, fyldt med tørrede frugter og nødder. Det er altså en smule specielt haha.
Efter midnat er også tidspunktet, hvor det er tilladt at åbne sine gaver. Gaver
fylder dog ikke meget i den argentinske jul, specielt ikke når man tænker på
hvor meget de fylder i den danske jul. En gave til hver person i familien. Jeg
fik den sødeste bluse, og for mig var det fakisk overhovedet ikke gaverne, som
var savnet juleaften. Omkring kl. 00.30 kom nogle veninder over til mit hus for
at mødes inden vi tog på diskotek. Juleaften her er en af de største fester og
både unge og voksne fylder landets diskoteker. Selv i lille Curuzú var der
fuldt hus. Danseskoene var på og festen varede som sædvanlig til kl. 7 om
morgenen.
 |
| De 3 kokke og deres kokkereringer |
 |
| Champagnen bliver hældt op |
 |
| Pan dulce. Sådan en fætter her har nok en diameter på størrelse med en medium aftensmadstallerken. |
For at være ærlig var nytår og jul meget ens for mig, og jeg
har svært ved at adskille de to aftener i mit hoved. Stort festmåltid om
aftenen med alt godt fra posen igen af både gæster og mad, denne gang dog med
varme retter også. Bestemt husker jeg en helstegt kylling fyldt med skinke og
ost, det var fantastisk lækkert altså. Kl. 00.00 var der igen fyrværkeri,
champagne og lykønskninger, denne gang selvfølgelig om et godt nytår. Kl. 00.30
mødtes jeg igen med nogle veninder og omkring kl. 3 tog vi i byen og dansede
hele natten.
 |
| De fine kokke endnu engang med deres lækre buffet |
 |
| Der var dækket fint op i haven |
 |
| Broder og jeg |
Det var en MEGET anderledes jul specielt, men jeg havde det altså ubeskriveligt
hyggeligt og selvskabet, jeg var i, var skønt. Egentlig føler jeg ikke at jeg
er gået glip af noget som helst, og næste år når julen rammer ved jeg, at der
er nogle aspekter af den argentinske jul, som jeg vil savne. Måske kan jeg endda
få en smule indført derhjemme hehe, selvom jeg tvivler på at diskoteket er
åbent.
Det var alt for lidt tid endnu, men jeg har jo masser af
ting at fortælle fra min travle sommerferie, så alt for længe skulle der ikke
gå. Dog tager jeg til noget rotex-kom-sammen-halløj nu her, og jeg kommer ikke
hjem før på mandag, så inden da bliver det altså ikke.
