søndag den 30. juni 2013

MIT NYE HJEM + ENDELIG TRAVEL PLAN


Hej alle jer, som gider læse min blog

Nyhederne vælter ind for tiden, og jeg kan for alvor mærke, at tiden nærmer sig! Min værtsmor har kontaktet mig på Facebook for nogle uger siden, hun hedder Sonia, og nøj hvor virker hun bare så rar, sød og dejlig. Hun har fortalt mig, at de vil hente mig i Buenos Aires, så WUPTI, der fik jeg lige min endelige travel plan. Jeg har efterhånden vidst i lang tid nu, at jeg skulle flyve til Buenos Aires, men jeg har været i tvivl om hvorvidt, jeg skulle flyve videre derfra. Det skal jeg så ikke, ved jeg nu, og det er fedt nok. Så får jeg jo lige et glimt af Argentinas hovedstad allerede på min første dag, uha.  Her er den så, min endelige travel plan:








Noget andet 
(og næsten endnu mere spændende) er, at hun har været så sød at sende en masse billeder af mit fremtidige hjem. Det ser simpelthen så hyggeligt ud! Og der er endda pool, ikke dårligt. Jeg glæder mig til at se det med mine egne øjne og kunne sige ”Her bor jeg”.  






















I
kkk
I morgen, eller egentlig i dag (klokken er alt for mange, og jeg burde virkelig sove nu), er det tid til landsstævne, hvorefter der venter en spændende afrejsebriefing lørdag-mandag. Visumansøgning skal jeg også til at have gang i, og endda både til Argentina, Brasilien og Uruguay. Min værtsfamilie har nemlig inviteret mig med på sommerferie til Brasilien og Uruguay, er de ikke søde? Jeg havde aldrig turde håbe på, at jeg fik sådan en mulighed, jeg er så taknemmelig! Oven i det skal jeg jo også arbejde og holde lidt sommerferie, så jeg går en travl tid i møde! Men travlt er godt. Og kort er godt (derfor indlæggets længde).

Det er alt I får denne omgang, CHAU

søndag den 9. juni 2013

NYHEDER - MASSER AF NYHEDER!

Endelig! Efter lang tids spænding fik jeg en besked fra min kommende værtsbror på Facebook. Jeg endte jo selvfølgelig med at bruge den halve nat på at skrive med ham, til trods for at jeg skulle op til tysk prøve dagen efter, UPS.

Jeg skal bo i byen Curuzú Cuatiá i staten Corrientes. Byen er hvad man i Argentina vil kalde lille, men med over 30.000 indbyggere (ifølge Wikipedia) vil jeg nu kalde den ok stor. 
Den ligger en god times kørsel fra grænsen til henholdsvis Brasilien og Uruguay. Indtil videre ved jeg ikke meget om selve byen, men jeg ved dog, at der ligger 3 fitness centre, en danseskole og at der er mulighed for at gå til fodbold, tennis, rugby, basketball, hockey og svømning. Så helt dårlig form kommer jeg nok ikke i, det er i hvert fald ikke fordi, der mangler muligheder.


Skolen jeg skal gå på hedder Instituto María Auxiliadora (IMA) og er en katolsk skole med skoleuniform og det hele. Skoleuniformen er blå, med polo, nederdel, strømper og sko. Jeg glæder mig faktisk til at prøve det, og det bliver da en del nemmere at gøre sig klar om morgenen.

Min værtsbror, som kontaktede mig, hedder Lauta Sansberro og er 13 år gammel. Udover det er der også en søster, hun hedder Florencia Sansberro og er 16 år, men hun tager af sted på udveksling til Frankrig to dage efter, at jeg ankommer, så hende kommer jeg ikke til at se så meget til. De bor sammen med deres mor og far i centrum af byen. Jeg har ikke hørt noget fra forældrene, og ved derfor ikke rigtigt noget om dem. Billederne har jeg heller ikke noget af endnu, men det hele kommer jo med tiden, og jeg lover at opdatere jer så snart jeg ved mere.
Jeg bliver dog nu jævnligt ansøgt af folk fra byen, som jeg ikke kender eller har nogen som helst idé om hvem er, hvilket er meget morsomt, for det ville man godt nok aldrig gøre her i Danmark.  Det ender jo med, at jeg er venner med halvdelen af byen på Facebook, før jeg overhovedet ankommer til Argentina, det er da at være imødekommende på højt plan!

Jeg har ikke modtaget Guarantee Form endnu, men nysgerrigheden er blevet stillet en smule nu, så tålmodigheden er blevet en del større. Ellers er der sket tusind ting siden sidst! Jeg har for efterhånden nogle måneder siden præsenteret mig selv for min sponsor Rotary klub med en fin lille PowerPoint om mig selv, mit liv, hvor jeg skal hen næste år og mine forventninger, og det gik nu egentlig meget godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har modtaget den officielle Rotary blazer, er så småt begyndt at lave pins, har fået lavet nogle smarte ting med bloggen, fået fat i noget spanskkursus og fået samlet diverse småting sammen til næste år. Alt dette kommer der et særskilt indlæg om… På et tidspunkt… Lige nu har jeg nemlig hujende travlt med eksamener (eller afgangsprøver som det jo hedder), træning til landsstævne og mest af alt at nyde den allersidste tid på efterskolen så meget som jeg kan!