Hanne Hovmark - Et år i Argentina: BRASILIEN NORDØSTTUREN

Natal – Dag 1

Natal, julens by. Til trods for at vi nu var et godt stykke inde i januar var byen fyldt oplyst af alverdens former for julelys og dekorationer da vi ankom sent om aftenen. Et smukt syn var det, men det er også det eneste julede vi oplevede i julens by. Vores første dag i Natal startede ud med en tur til verdens største cashewtræ. Træet er så stort at det faktisk er et problem for beboerne i området. Det bliver ved med at gro og brede sig og gror op igennem fortovene og ødelægger vejene. Men på den anden side er det også en kæmpe pengemaskine og turistattraktion, så hvad det ender med ved jeg ikke. Træet er så stort, at det faktisk er en stor skov der bare kommer fra samme rod. Træet skyder op alle steder, og det er svært at tro på at noget så stort skal kunne komme fra et enkelt sæt rødder, men det påstår de altså haha. Først gik vi af en sti igennem skoven eller træet eller hvad man nu skal kalde det, og derefter var der mulighed for at gå op på en platform, og se hele molevitten oppefra. Kæmpestort er det, det er helt utroligt! Efter at have smagt prøver på lækre cashewnødder, knap så lækker cashewjuice og set en ægte cashewfrugt havde vi tid til at gå lidt rundt i souvenirboderne og kigge. De fleste af os fik købt lidt lækre cashewnødder at snacke på (det er nok de bedste jeg nogensinde har smagt!), og jeg havde mit første møde med den traditionelle brasilienske spise Açaí. Jeg kan kun sige, at jeg er FAN. Det er en form for is lavet af det her superlækre bær açaí, og så serveres det med müsli, bananer og ofte også jordbær og kondenseret mælk. Det er et HIT i min bog, og jeg savner det allerede meget her i Argentina og ønsker meget at de åbner en açaí-bar i Hornborg snarest. Efter lækre snacks og verdens største cashewtræ var det strandtid endnu en gang, det bliver man aldrig træt af! Eftermiddagen blev brugt på at dase, drikke frisk kokosvand direkte fra kokosnødden, spise mere is og ikke mindst gå på opdagelse med to af mine veninder. På vores opdagelsestur fandt vi et sted, hvor de gav undervisning i brasilianske danseformer, og selvfølgelig gav vi os i kast med det! Det blev til et par nye brasilianske ”venner” og ømme mavemuskler af grin. Om aftenen havde vi frugtfest på et hotel med udsigt over havet. Navnet på festen kom af den kæmpe frugtbuffet fyldt med tropiske brasilianske frugter som var tilstede til festen. Det var ikke dårligt skal jeg hilse og sige.

Verdens største cashewtræ "indefra". Alt hvad der ses her er det samme træ.

Cashewtræet (eller 1/3 af det) oppefra. Her ses hvordan det vokser hen over tagene.

Der var også mulighed for selv at være en cashewfrugt for en stund, den benyttede vi os selvfølgelig af.

Açaí (bedre kendt som Guds gave til jorden)

Amanda (USA) og jeg

Nele (Tyskland), Amanda (USA) og jeg. 2 af de bedste veninder jeg har fået mig på dette år :)

Nele og jeg

Natal – Dag 2

Ny dag, nye oplevelser. I dag skulle vi på buggyride på de berømte sandbanker i Natal. 4 i hver buggy og af sted! Vi var heldige og endte med nok den bedste og vildeste chauffør af alle. Der blev driftet, accelereret, og fløjet over store bump alt imens vi sad bagpå skrigende og hujende efter mere. Det var som den vildeste rutsjebane og det bedste var, at den bare blev ved og ved. Hastighedsgrænser og trafikregler blev der ikke taget meget højde for, heller ikke selvom vi kørte ude på vejen mellem almindelige billister (ikke fordi at nogen tager højde for trafikregler og hastighedsgrænser i Brasilien). Det var nok den aktivitet jeg vil sige var den fedeste på hele turen, det var alt for vildt! Der blev stoppet et par gange under turen ved forskellige udsigtspunkter og bl.a. også et sted, hvor vi skulle prøve sandboarding. Det er egentlig bare et snowboard på fødderne og så ned af en sandbanke, selvfølgelig ikke uden at falde direkte på røven i de flestes (inkl. mit) tilfælde. Mægtig sjovt, men dog ikke noget der nærmede sig adrenalinen da buggyturen fortsatte. Eftermiddagen blev endnu en gang brugt på stranden, der skulle jo arbejdes på bikinilinjerne (som desværre allerede er væk igen, øv). I det mindste mødte følte Amanda og jeg os lidt kendte, da en dame kom og spurgte os om hun ikke nok måtte få et billede med hver af os. Jeg fik også lige snuppet et billede af hende og Amanda.