Nu er det altså ved at være nu. 2 dage og jeg sidder i flyet på vej til Argentina. Det er så vildt, tiden er bare fløjet afsted! Jeg havde i mandags sidste arbejdsdag. Det var rart, men jeg har nu hygget mig vældigt i Fiskebistroen her igennem sommeren. Jeg har holdt afskedshygge for både venner og familie, fået skiftet mit oldtidsfund af en computer ud med en ny smart sag, fået mig en lille ordbog, begyndt på en spansk præsentation af mig selv (jeg ved ikke om man kan kalde 3 linjer en præsentation?), fundet kufferten frem, og jeg er stort set også færdig med at pakke mit værelse ned i flyttekasser, så det er klar til, at vores søde udvekslingsstudent fra USA kan flytte ind til foråret.
 |
| Afskedshygge for mine venner |
 |
| Afskedshygge for mine venner |
Er jeg klar? Angående det praktiske skal jeg nok nå det, men mentalt har jeg fuldstændig droppet tanken om, at føle mig klar. Alt er gået så hurtigt med efterskole, landsstævne og arbejde, så jeg har slet ikke haft tid til at tænke på, at jeg skulle afsted. I mit hoved har det ligget så langt ude i fremtiden, men nu er det pludselig nu. WHAT. Det kan jo ikke passe? Men hold da op, hvor jeg glæder mig! Bare tanken om lufthavnen fylder min mave med ustyrlige sommerfugle (sikke en kliché) og et smil der strækker sig helt op til ørerne!
Alt hvad der står i vejen for mig nu er kuffertpakning. Puha, at pakke er altså ikke min stærke side, og så kun 23 kg! Det er en kamp, der stadig er i gang og nok ikke slutter før tirsdag morgen. Jeg har altså en smule mistro til den vægt, for jeg synes altså ikke, at jeg har så meget med. Men med min skønne moders hjælp skal det hele nok flaske sig i sidste ende. Pins er jeg også lige blevet færdig med, og jeg har fået set mine venner en sidste gang. I torsdags hang jeg ud med min værtssøster, som skal bo ved os i foråret. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg er lidt ærgerlig over, at hun ikke kommer imens jeg er hjemme.
Alt hvad der står i vejen for mig nu er kuffertpakning. Puha, at pakke er altså ikke min stærke side, og så kun 23 kg! Det er en kamp, der stadig er i gang og nok ikke slutter før tirsdag morgen. Jeg har altså en smule mistro til den vægt, for jeg synes altså ikke, at jeg har så meget med. Men med min skønne moders hjælp skal det hele nok flaske sig i sidste ende. Pins er jeg også lige blevet færdig med, og jeg har fået set mine venner en sidste gang. I torsdags hang jeg ud med min værtssøster, som skal bo ved os i foråret. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg er lidt ærgerlig over, at hun ikke kommer imens jeg er hjemme.
Angående bloggen har jeg fikset lidt smarte sager på den. Til højre for indlægget her, har der et stykke tid nu, været et billede med en overskrift ”FØR AFREJSE”. Hvis I trykker på billedet, vil I automatisk blive ledt videre til et webalbum, hvor der ligger mange flere billeder end her på bloggen. Der vil løbende komme flere billeder der til højre, hvilket vil sige flere albummer at klikke ind på. Ideen med det er simpelthen, at jeg ikke gider lægge hundredevis af billeder ind i mine indlæg, og det gider halvdelen af jer nok heller ikke at se. Så hvis man har lyst til at se nogle flere billeder, kan man klikke sig ind på et webalbum, hvor jeg vil lægge alle de billeder, jeg tager, ind. Er det ikke smart?
Det her er nok det sidste indlæg fra dansk jord. Hvor vildt er det ikke lige? Næste gang I hører fra mig, sidder jeg i Argentina. Jeg aner ikke, hvad jeg går ind til, men jeg har ingen tvivl om, at det nok skal blive fedt og fyldt med lærerige oplevelser, spas og løjer. Så vi ses venner, nu drager jeg ud på eventyr!
CHAU
Ingen kommentarer:
Send en kommentar