PUERTO IGUAZÚ, D4845 OG NYE VENNER

Så har jeg været i Argentina i 2 måneder, wow. Det er ikke til at forstå, tiden går så hurtigt!

Jeg havde den fedeste weekend sidste weekend! Jeg var til møde i Puerto Iguazú med mit distrikt fra fredag til søndag. Det var skønt, at møde nogle andre udvekslingsstudenter, nogle som kan forstå, hvordan man  går rundt og har det. Mange af dem kendte allerede hinanden, fordi de bor i de samme byer. Det er faktisk ret atypisk at være alene i sin by, som jeg er. I hvert fald her i Argentina. Nogle gange kan det godt være lidt hårdt, for det er svært for andre at forstå, hvad det helt præcis er vi udvekslingsstudenter går i gennem. Jeg har det skønt, ingen tvivl om det – men det betyder ikke, at det ikke er pissesvært på samme tid. Så det var skønt at være sammen med nogle, der bare forstod.

Nå først og fremmest skulle jeg jo lige til Puerto Iguazú, selvom det er forholdsvis ”tæt” på, hvor jeg bor, var det alligevel en 16 timers rejse jeg skulle have overstået – puha. Så bliver en bus altså lidt kedelig til sidst, til trods for at den var yderst komfortabel i forhold til, hvad jeg havde regnet med. Jeg tog afsted kl. 15 torsdag eftermiddag og ankom i Puerto Iguazú kl. 7 fredag morgen. Jeg troede egentlig, at jeg skulle rejse alene hele vejen, men jeg mødte heldigvis nogle andre udvekslingsstudenter, da jeg skulle skifte bus i Corrientes.

Da vi ankom var der stor, lækker morgenmadsbuffet (de havde de mest fantastiske crossainter, mums), og indtil kl. 11 blev tiden brugt på at snakke, spise, betale for hotellet, få verdens flotteste t-shirts (hmm eller nej) og vente på, at de sidste ankom. Ellers gik hele fredag egentlig bare med foredrag om regler, vores ophold, de forskellige rejser vi kan komme på (jeg har allerede bestilt to, 16 dage til det sydlige Argentina og 26 dage (tror jeg) til Brasilien – jeg kan ikke vente!). Så havde vi lige 1,5 time i poolen, hvorefter det var hjem  til det hotel vi skulle sove på og skifte inden vi skulle tilbage til det andet hotel og spise aftensmad (ja, vi spiste og havde foredrag på et hotel og sov på et andet, det var vildt underligt). Efter aftensmad var legede vi nogle lege, og så var det hjem i seng.

Vi skulle nemlig tidligt op næste morgen, kl. 6 mere præcist. Vi skulle ud og se Iguazú vandfaldene, verdens bredeste vandfald og tilmed også et af verdens 7 vidundere. Det er umuligt for mig at beskrive, hvor fantastisk det var. Det var UTROLIGT i ordets bogstaveligste forstand. Så jeg vil lade de 300 billeder tale i stedet, selvom de langt fra gør stedet ret. Det er noget, som skal opleves med egne øjne. I får et par stykker her, men resten ligger i albummet i højre side. Hele dagen gik vi rundt i parken, var på en bådtur, hvor vi bogstaveligt talt sejlede IND I vandfaldene (det var så sindssygt!) og  fik taget de obligatoriske billeder med vores flag, som man jo SKAL gøre som udvekslingsstudent. Da vi kom hjem, skulle vi flytte hotel, så det endte faktisk med, at vi sov og spiste på det samme hotel. Vi fik byttet pins og ellers bare snakket. Efter aftensmad var der talentshow, ret improviseret eftersom INGEN havde øvet hahaha, og sidst men ikke mindst var der ”diskotek”. 

D4845 - En flok herlige mennesker 

Nogle af de danske piger og min brother from another mother fra Holland 

Søndag morgen var det tid til at komme hjemad igen, lækker morgenbuffet og så afsted mod busterminalen og 16 timers rejse hjem igen. Jeg ankom midt om natten i det værste uvejr, jeg har oplevet indtil videre. Jeg var faktisk på et tidspunkt i tvivl om jeg overhovedet ville nå frem. Det stod ned i, ikke lårfede, men nærmere træstamme-tykke stråler og lynede og tordnede hvert 2. sekund. Bussens gulv var oversvømmet med vand, og man kunne ikke se noget ud af vinduerne for regn og de konstante lynblitz. Men frem kom jeg, og det var nu dejligt at se min værtsfamilie igen!

Her i weekenden har jeg været i Resistencia for at besøge Laura og fejre hendes værtssøsters (som var udvekslingsstudent i Danmark forrige år) 18-års fødselsdag fredag. Dvs. ingen skole fredag, fordi jeg blev nødt til at tage af sted torsdag eftermiddag, mente min værtsmor. Så ville jeg have lidt bedre tid, ikke dårligt! Laura havde også fået fri, så vi tog på opdagelse i Resistencia og spiste en hel masse lækkert mad (igen igen, det sker altid, når vi er sammen)!

Adióssss