BRASILIEN NORDØSTTUREN – DEL 2 (MACEIÓ)

Maceió - Dag 1

Vi ankom til Maceió, solen skinnede, bikinien var på og vi begav os for første gang ud til havet. For første gang i 5 måneder mødte duften af saltvand mig igen, wow, det har jeg altså savnet. Jeg værdsætter virkelig at bo i et land , hvor du altid er tæt på havet nu. Vi blev mødt af hvidt sand og det flotteste turkise vand, men i dag var det altså ikke på stranden vi skulle nyde dagen. Ved vandkanten lå der en hel masse små (og jeg mener små) både, som skulle sejle os ud til nogle naturlige pools midt ude i havet. Vi blev iført redningsveste og i grupper af fire kom vi op i hver vores båd. Vandet var så klart og man kunne endda spotte farverige fisk i vandet. Da vi kom ud til de ”naturlige pools” var der fyldt med mennesker! Til trods for at kl. Ikke var mere end omkring 11 om formiddagen var der fuld gang i festen og der blev drukket drinks i litervis, hørt musik, snorklet (om det var for at kigge på fisk eller fine brasilianske numser, det ved jeg ikke haha) og endda røget en joint her og der. Vi brugte omkring 3 timer, hørte musik, tog billeder, plaskede rundt og nød de 40 graders varme. Det var skønt! Da vi kom tilbage til fastlandet havde vi fritid til at finde noget frokost. Frokost for mig og mine 2 veninder endte i hvad bedst kan beskrives som isbuffet. Du vælger et bæger og så har du ellers alverdens issmage, krymmel, sovs og andre toppings til rådighed. Til sidst bliver isen vejet og du betaler for vægten. L-Æ-K-K-E-R-T er hvordan jeg vil beskrive det. Det blev også mit første møde med avocado is. Ja du læste rigtigt, is med avocadosmag. Umiddelbart lyder det ikke lækkert, men jeg blev tvunget til at prøve det af en af mine veninder. Og jeg blev godt nok overrasket. For det smager vildt godt! Efter frokost (/kæmpe is) mødtes vi alle igen for at tage på marked. Det var super hyggeligt, og jeg fik da også købt mig en ting eller to, ups haha. Om aftenen var der afslapning på hotellet efter en lang dag.

Min søde amerikaner Amanda og jeg

 

De naturlige pools midt ude i havet

Lækker frokost

Et godt eksempel på en brasiliansk strandgæst

En af de små boder på markedet

Et aftenbillede af stranden inden vi tog hjem

Maceió – Dag 2

Dag 2 i Maceió var afsat til ren afslapning på stranden. Vi tog en båd ud til den smukkeste strand, hvor vi ellers spenderede dagen med at tage sol, spise is, bade, snakke og det blev også til en tur på en bananbåd. En bananbåd er en oppustelig pølse som er spændt efter en speedbåd. Du sidder så på den her ”banan” (som stadig ligner mere en pølse end en banan) og imens du bliver trukket af speedbåden, svinger den pludselig og alle falder af. Det er mægtigt sjovt, men giver også lidt blå mærker, da man nemt kommer til at falde oven i hinanden. Om aftenen havde vi vores første ”fest”. Den bestod i at et noget besynderligt liveband mødte op på restauranten, hvor vi spiste aftensmad, og så skulle vi ellers danse. Det er noget af det mest spøjse jeg nogensinde har prøvet, og jeg tror man skulle have været der for at forstå det, men vi havde det nu endnu en gang mægtigt sjovt! Udvekslingsstudenter er nu engang det bedste selskab!

Vi så også lige en flyvende båd, hvem har så brug for andet i livet? 

BRASILIEN NORDØSTTUREN – DEL 1 (BELO HORIZONTE & CHAPADA DIAMANTINA)

Belo Horizonte – Dag 1

Efter en lang rejse ankom jeg og de 4 andre piger fra Argentina endelig til Belo Horizonte, en gigantisk storby. I lufthavnen blev vi mødt af nogle af koordinatorerne på turen og en masse andre udvekslingsstudenter. Vi blev vist hen til en minibus og blev kørt hen til hotellet. Hele dagen gik egentlig bare med fritid og at lære de andre at kende. Den eneste ting på programmet var at alle skulle ankomme til hotellet. Der blev spillet bordtennis, kortspil, snakket og adskillige gange spurgt om navne (90 navne er en god slat at skulle lære, specielt når din tunge slår knuder når du prøver at udtale halvdelen af dem).

Belo Horizonte – Dag 2

Formiddagen blev brugt på lægetjek i hold. Alle 90 udvekslingsstudenter skulle ind til turens sygeplejerske og svare på et par simple spørgsmål med hensyn til medicin, at kunne svømme osv. Om eftermiddagen havde vi et 4 timer langt orientationsmøde om regler, programmet, præsentation af alle deltagende på turen, udlevering af rygsække, t-shirts og en hel masse andet. Det var noget af en mundfuld, specielt fordi det hele foregik på portugisisk (ligesom alt andet information), og selvom det har en vis lighed med spansk var det noget af en mundfuld på 2. dag. Så for mit vedkommende med træt hjerne og lidt forvirring omkring visse informationer (heldigvis var de andre udvekslingsstudenter rigtig søde til at hjælpe med at oversætte) kom vi hjem til aftensmad. Efter aftensmad var der danselektioner i traditionel brasiliansk dans. Først skulle vi prøve kræfter med Forró, som er en meget tæt pardans og derefter var det tid til at prøve Funk, som bliver danset rundt på alle Brasiliens diskoteker. Det var utroligt sjovt, og lettede lidt den akavede stemning af at ingen kendte hinanden. Det var jo tæt og sådan var det bare, så ingen tid til at være all ”øh, jeg kender dig ikke”-agtig.

Forró med min søde franske Manon

Chapada Diamantina – Dag 1

Efter omkring 1,5 dags kørsel nåede vi frem til første rigtige stop på turen. Den lille farverige by Lençois i området Chapada Diamantina. Med sine smalle, bakkede, brostensbelagte gader og farverige huse charmerede byen sig hurtigt ind i mit hjerte (og det 5-stjernede hotel med fantastisk morgenmadsbuffet gjorde det ikke værre). Vi ankom omkring frokost, og fik fritid til selv at gå på opdagelse efter noget spiseligt i byen. Vi tog på en lille restaurant og fik noget af det til dato lækreste mad, som jeg nogensinde har smagt, også kendt som ”Moqueca”. Jeg siger jer venner, det er som sendt fra himlen. Efter frokost gik vi hen til et område fyldt med naturlige små pools. Og der badede vi egentlig bare hele eftermiddagen.

Chapada Diamantina – Dag 2

Efter sprød og lækker morgenmadsbuffet blev vi delt op i 2 hold. Vi havde to hovedaktiviteter og grupperne skulle skiftes til at lave dem. Min gruppe startede ud med vandaktiviteten, vi skulle snorkle i en grotte og zipline ned i en sø. Det hele foregik i et området med noget af verdens klareste vand. Snorkling i grotten var skræmmende, mest fordi vi inden da havde joket om store sømonstre og hajer på bunden af grotten i vores gruppe. Ren joke i dagslys, men når det pludselig bliver bælgmørkt og alle blev bedt om at slukke deres lygter, ja så spirer frygten altså en smule indeni. Zipline derimod var helt fantastisk! Som at være i forlystelsespark altså, så fedt! Det kildede i hele maven på vej ned (og det var pænt lang vej), og efter første tur takkede jeg mig selv en million gange indeni for at have købt billetter til 3 ture. Efter snorkling og zipline spiste vi lidt frokost i en lille kiosk af en art med et halvhjertet udvalg af hvad man ville kunne kategorisere som mad. Men jeg var stadig høj over morgenmadsbuffeten på hotellet, så no hate herfra. Da vi havde spist frokost tog vi med bussen videre til næste aktivitet, en vandretur i en grotte. Først var der en halvlang vandretur i en skov, hvor vi blandt andet så nogle kæmpe tusindben (eller det havde i hvert fald mange ben),  og efter vi var blevet godt svedige ankom vi til grotten. Vi fik hver især en lygte, og jeg selvfølgelig den, som ikke virkede haha. Men heldigvis var vi jo i en gruppe på en 10 stykker, så lys manglede ikke. I grotten så vi en masse af de her pigge (stegmytter eller hvad de nu hedder) fra loftet, som har formet sig igennem hundreder af år. Meget spændende. Stedet blev faktisk kaldt brasiliens ”Grand Canyon”, så dog ikke helt hvor de fandt den sammenligning, men jo jo. Om aftenen var der snak, pool, bordfodbold og en masse rundt-om-bordet bordtennis indtil det var tid til at sove.

Gruppebillede før snorkling

Min søde Nele og den mørke farlige grotte

Nele på vej ned af zipline

Og Nele lander i vandet

Grotte-vandrer-gruppe

Uh mørk gammel grotte, mon her bor fraggler? 

Chapada Diamantina – Dag 3

Efter endnu en omgang fantastisk morgenmad blev vi kørt ud til den her kæmpe bakke (jeg ville nu kalde det et bjerg, men det var der folk som insisterede meget kraftigt på, at det ikke var), som vi skulle vandre op ad. Først vandrede vi så omkring 3 km op ad bakken efterfulgt af en pause og så omkring 500 m halvt klatring halvt vandring. På toppen var der en rigtig flot udsigt over området og vi fik historien om den her bakke. Det var noget med en slave, som havde fået et barn med sin herres datter, og blev derfor jagtet af herren op på toppen af dette bjerg, hvor han hoppede ud over kanten med en paraply for at svæve. Kedeligt for historien døde han, en paraply er nok heller ikke den bedste faldskærm. Efter 3,5 km nedstigning var det tid til frokost og åbenbaringen at solcreme i overskyet vejr altså er vigtigt, i hvert fald hvis man befinder sig i Brasilien midt-sommer. Først og fremmest er det ikke det sjoveste at være rejerød og solbrændt, men de tilhørende forevigede hvide rygsækstropmærker gjorde det ikke bedre. Efter frokost havde vi en 4 km gåtur foran os i brændende middagssol. Sved? Ja det tror jeg nok, omkring en 90 liter af slagsen. Heldigvis var målet en naturlig vandrutsjebane samt pool/sø/hul fyldt med vand i en sten. Grundet mineraler var vandet helt mørkt, som i næsten helt sort, men med en rødlig undertone. Det var dog super lækkert og farven fra vandet smittede heldigvis ikke af haha. Rutsjebanen var også rigtig sjovt, og vi badede og hyggede hele eftermiddagen. Det var med en smule sure miner, at vi blev beordret op af vandet, for forude ventede os endnu en 4 km gåtur. Da vi kom hjem til hotellet var alle helt døde, og der blev råbt helle om bruseren. Om aftenen havde vi Capoeira show, en traditionel form for dans/kampsport i Brasilien. Der var både børn og voksne på holdet og nogle frivillige fik også lov til at prøve. De var vildt dygtige! Efter showet var det på hovedet i seng, da vi skulle tidligt op næste dag og videre til næste stop.

Naturlig vandrutsjebane

Og meget mørkt vand

Capoeira. Nogle af dem havde skills, som havde de gået på VE

Mere Capoeira, wuhu

JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE (OG NYTÅR LIGESÅ)

Det er godt nok længe siden, men som man siger ”julen varer lige til påske”. Min undskyldning er som egentlig god nok, jeg har været ude og rejse hele den sidste halvanden måned, hvilket ikke lod meget tid (eller velfunktionerende internet) til overs til at blogge.  Men tilbage til 2013 og jul. December og juleaften var en noget anderledes sag her langt nede sydpå. Jeg ,å indrømme at specielt starten var hård. Jeg ejer en kæmpestor meget juleglad sjæl og julekalender, pebernødder og kalenderlys løber i mit blod. Her i Argentina foregår det hele en smule anderledes. 1. December var en varm dag (som i 40 grader varm), der var ingen julepynt, ikke engang i butikkerne og ingen julemusik i radioen. Selv havde jeg fået kreeret et par julehjerter og en julestjerne eller to, men meget julestemning var der ikke.  Jeg må indrømme at jeg var lidt trist den første uge. Åh hvor jeg altså savnede den danske jul fyldt med kulde, kager og familiehygge. Men en dag hvor jeg var ekstra trist, valgte jeg at tage sagen i egen hånd. Accepterede at jul her ikke er som jul i Danmark, og sådan skulle det heller ikke være. Det hjalp og december gik hurtigt med fester, poolhygge og hedeslag.  Ærligt føltes det mere som juli måned end december, men sådan er det jo på den anden side af ækvator.

Juleaftensdag ankom og der var godt gang i forberedelserne til det store festmåltid vi skulle spise om aftenen. Jeg havde spurgt ind til hvad vi skulle spise et par gange og hver gang var svaret: ”Jamen det ved vi ikke helt endnu”, hvilket gjorde mig meget forbavset, da der jo i DK løber brun sovs, andesteg og risalamande dybt i vores årer, og der er ingen lyst til nye tiltag på den front. Julemiddag er julemiddag, og den skal være ligesom da oldemor var barn. Selve dagen gik ikke med så meget. Jeg sov længe, slappede af og gjorde mig klar. Omkring kl. 22 kom gæsterne over, en god blanding af venner og familie og venners familie, alt godt fra posen. Der var stillet op i haven til buffet, men kun med kold mad. Kolde kartofler, kold salat (selvfølgelig) og koldt kød. Der blev spist (og der blev spist meget) og maden var ubeskrivelig lækker. Kl. 00.00 blev der fyret fyrværkeri af, champagnen med åbnet og alle fik et kram og et kys på kinden samt ønsket om en god jul. Derefter blev den eneste traditionelle argentinske julespise serveret, pan dulce, som egentlig betyder sødt brød. Det minder mest af alt om en kæmpe muffin lavet af, ja sødt brød, fyldt med tørrede frugter og nødder. Det er altså en smule specielt haha. Efter midnat er også tidspunktet, hvor det er tilladt at åbne sine gaver. Gaver fylder dog ikke meget i den argentinske jul, specielt ikke når man tænker på hvor meget de fylder i den danske jul. En gave til hver person i familien. Jeg fik den sødeste bluse, og for mig var det fakisk overhovedet ikke gaverne, som var savnet juleaften. Omkring kl. 00.30 kom nogle veninder over til mit hus for at mødes inden vi tog på diskotek. Juleaften her er en af de største fester og både unge og voksne fylder landets diskoteker. Selv i lille Curuzú var der fuldt hus. Danseskoene var på og festen varede som sædvanlig til kl. 7 om morgenen.

De 3 kokke og deres kokkereringer

Champagnen bliver hældt op

Pan dulce. Sådan en fætter her har nok en diameter på størrelse med en medium aftensmadstallerken. 

For at være ærlig var nytår og jul meget ens for mig, og jeg har svært ved at adskille de to aftener i mit hoved. Stort festmåltid om aftenen med alt godt fra posen igen af både gæster og mad, denne gang dog med varme retter også. Bestemt husker jeg en helstegt kylling fyldt med skinke og ost, det var fantastisk lækkert altså. Kl. 00.00 var der igen fyrværkeri, champagne og lykønskninger, denne gang selvfølgelig om et godt nytår. Kl. 00.30 mødtes jeg igen med nogle veninder og omkring kl. 3 tog vi i byen og dansede hele natten. 

De fine kokke endnu engang med deres lækre buffet

Der var dækket fint op i haven

Broder og jeg

Det var en MEGET anderledes jul specielt, men jeg havde det altså ubeskriveligt hyggeligt og selvskabet, jeg var i, var skønt. Egentlig føler jeg ikke at jeg er gået glip af noget som helst, og næste år når julen rammer ved jeg, at der er nogle aspekter af den argentinske jul, som jeg vil savne. Måske kan jeg endda få en smule indført derhjemme hehe, selvom jeg tvivler på at diskoteket er åbent.

Det var alt for lidt tid endnu, men jeg har jo masser af ting at fortælle fra min travle sommerferie, så alt for længe skulle der ikke gå. Dog tager jeg til noget rotex-kom-sammen-halløj nu her, og jeg kommer ikke hjem før på mandag, så inden da bliver det altså ikke.

OPDATERING PÅ LIDT AF HVERT

 En del tid er der nu gået siden min sidste opdatering. Jeg har ferie, jeg har tabt tidsfornemmelsen og dagene flyder sammen og flyver afsted! December er snart so last year, julen ligeså, og for mit vedkommende har det været en måned med små både op- og nedture (dog flest af op-slagsen, så don’t worry) . Julen vil jeg komme specifikt ind på senere i et andet indlæg. Specielt starten af december var hård. Jeg havde jule-hjemve og samtidig var jeg lige kommet hjem fra Patagonien, en fantastisk tur, men også en tur der havde betydet næsten en måned væk fra mit liv her i stille og rolige Curuzú. Tingene havde gået sin gang, også uden mig, og jeg skulle lige finde ind i rytmen igen. Og ikke bare den samme gamle rytme, nix. For hvad jeg også kom hjem til var starten på en 3 måneder lang sommerferie med kun et pat enkelte officielle skoledage tilbage. Hvad skal man så lave? Det var det jeg tænkte, at jeg ville kom ind på her. Så nu får I lige de største highlights af min december måned. Og før. Et par ting, der fortjener et ord eller to, har nemlig undsluppet bloggen (ok jeg vil egentlig bare blære mig haha), så nu får I dem nu.

Se hvor søde de er!

Jeg har (for evigt lang tid siden wow, i oktober tror jeg) besøgt Laura  fra DK i Resistencia, hvor hun bor, for at fejre hendes søde værtssøsters fødselsdag. Hendes værtssøster Peli var i Danmark sidste år på udveksling, og Laura havde ihærdigt forsøgt sig både med fødselsdagsbrunsviger og flødeboller. Siden er det blevet til i hvert fald en 2-3 besøg mere, vi ses faktisk jævnligt sammen med en af de andre danske piger også.

Jeg har allerede befundet mig mere tid i mit køkken i Argentina end jeg nogensinde har i mit køkken i Danmark. Og, believe it or not, indtil videre har alle mine madlavningsforsøg været rene succeser (bortset lige fra brun sovs, den endte lidt anderledes end planlagt). Jeg har bl.a. bagt fødselsdagskagemand for en af mine veninder (hun kom dog ikke til festen alligevel, så det endte med at mine andre venner bare spiste den, men pyt skidt), og alle var vilde med den! Min værtsmor spurgte endda om opskriften. Senere begav jeg mig ud i at lave middag for min værtsfamilie. Frikadeller, kartofler, brun sovs og rødkålssalat med appelsiner og valnødder og til dessert stod den på hjemmelavede flødeboller. Da jeg endelig stod med ingredienserne, efter at have ræset rundt i byen med min værtsmor for at købe ind, må jeg indrømme, at jeg overvejede, om jeg måske havde taget hænderne lidt for fulde i forhold til, hvad mine madlavningsevner normalt rækker til. Men efter nogle timer i køkkenet og alt for mange smadrede æg i forsøget på at skille blommen fra (hvorfor findes der ikke pasteuriserede æggehvider i Argentina, hvorfor?????) , endte det hele perfekt! (Okay ikke sovsen, men alle ved, at man ikke kan lave god sovs før at man er mormor eller farmor). Igen var min familie henrykte! Især over flødebollerne, men de passer jo også perfekt til den søde tand hernede (og så var de altså virkelig gode, masterchef here I come!). Jeg er faktisk blevet rigtig glad for at lave mad hernede, og siden er det også blevet til havregrynskugler, god gammeldags æblekage og hjemmelavet konfekt. Alt er indtil videre faldet i utrolig god jord til trods for lidt improvisering i forhold til ingredienserne i de forskellige retter. Det er utroligt, hvor mange ting man ikke kan få hernede, det er et rent helvede at skulle handle ind! Specielt når mit ordforråd under temaet madvarer ikke ligefrem er det største (google translate har reddet mig mere end en gang). Bl.a. kan man ikke få hakket svinekød (en ret vigtig ingrediens i frikadeller alligevel), så vi blev nødt til at få en slagter til at hakke et stykke svinekød vi havde købt. Havregrynskuglerne blev lavet med nesquick kakaopulver, da ren kakaopulver heller ikke findes her (hvordan er det muligt?) og den gammeldags æblekage blev uden makroner og i stedet med ristede havregryn. Marcipan og nougat til konfekt havde min forældre været så dejlige at sende mig, det var et hit!

Se en fin kagemand! De grinte noget da jeg fortalte om, at man skal skrige, når man skærer halsen over.

Der var lidt ekstra dej tilovers, så lidt til min familie blev der også.

Flødebollerne står til afkøling inden chokoladeovertrækket skal på.

Rødkålen blev hakket.

Kartofler blev kogt og frikadellerne stegt (og køkkenet blev rodet) 

Mine skønne værtsforældre! 

Kønne er de måske ikke, men velsmagende? Det kan jeg love jer for!

Hjemmelavet konfekt var hvad jeg bidragede med til julemiddagen, folk var ellevilde med det!

Starten på sommerferien betød jo også slutningen på skoleåret. Nu er vi officielt den ældste årgang, hvilket betyder, at vi har fået en ny skoleuniform. Man må nemlig selv designe sin polo det sidste år. Samtidig har vi jo også skulle sige farvel til årgangen over os, som nu graduerer og skal videre på universitetet. Det er blevet gjort til forskellige arrangementer. Bl.a. havde vi en dag, hvor vi lavede en masse ”lege” med dem. Der var barberskumskrig, glidebane, mel, vandballoner og sidst men ikke mindst hamburgere til os alle til frokost. Skidehyggeligt! Jeg kom hjem gennemblødt med håret fyldt med både barberskum og mel, åh jeg kommer til at savne dem. De er en skøn klasse! Om formiddagen samme dag havde alle årgangene lavet en hilsen og en lille gave til dem. Vi har også været oppe på skolen for at se dem få overrakt deres eksamensbeviser. Der blev holdt taler, klappet og krammet og vi fik vist vores nye poloer frem officielt.

Min søde klasse med nye poloer, uden dem havde jeg aldrig klaret mig!

En (ret stor) del af min ferie bliver også tilbragt ved poolen. Morgen, eftermiddag, aften og nat – der er aldrig et dårligt tidspunkt at hoppe i, og det er lige hyggeligt hver gang. Det sidste stykke tid har en hedebølge ramt Argentina, og termometret har været oppe og ramme 40 grader mere end en gang, hvilket ikke er helt normalt allerede i december. Det er utroligt varmt, og mellem 12 og 15 er det ikke muligt at lave andet end at sidde indenfor med aircondition eller være i poolen uden at dø af hede (i hvert fald hvis man kommer fra Danmark). Varmen har også resulteret i en del problemer med strømmen landet over. Buenos Aires er værst ramt, hvor folk har levet uden strøm i flere dage, men også her har strømmen gået en del gange. Dog er den forholdsvist hurtigt kommet tilbage, så helt slemt har det ikke været. Strømafbrydelserne har stået på omkring 14  dage nu, og vejrudsigten lover stadig 35 grader og opefter hele næste uge, man må sige min december er blevet vendt på hovedet i år på alle tænkelige måder.

Mine venner kom lige forbi til en aftendukkert

Jeg var også et smut på el campo ved en offentlig pool med nogle veninder 

Sidst men ikke mindst har december stået på utroligt mange fester. Og ikke mindst receptioner. Reception er en form for studenterfest/prom/graduation de forskellige afgangsklasser holder. Det er fine specialsyede lange kjoler, flotte jakkesæt, vals med sine forældre, fin middag, høje sko og derefter fest til den lyse morgen (bogstaveligt talt). Jeg har ikke været til nogle middage, da det kun er for familie, men efter middagen bliver der åbnet for alle. Jeg har deltaget i en 4 stykker både her i Curuzú, men også i Corrientes hos en af mine venner der. Der kommer altid mange mennesker, og det bliver for det meste afholdt udenfor, hvilket er virkelig fedt!

Til recepción for afgangsklassen på min skole, en flok herlige personligheder! 

Laura, Line, Peli og mig til recepción i Corrientes.

I aften er det jo nytårsaften, endnu en grund til at feste og danse, og i morgen får jeg besøg af Laura og Line, de to danske piger inden jeg smutter 25 dage til Brasilien med en bunke andre udvekslingsstudenter, hvorefter den står på to ugers strandferie med min værtsfamilie også i Brasilien. 2014 ser ud til at starte godt ud for mit vedkommende.

GODT NYTÅR!
Nos vemos i 2014 hej