Belo Horizonte – Dag
1
Efter en lang rejse ankom jeg og de 4 andre piger fra
Argentina endelig til Belo Horizonte, en gigantisk storby. I lufthavnen blev vi
mødt af nogle af koordinatorerne på turen og en masse andre
udvekslingsstudenter. Vi blev vist hen til en minibus og blev kørt hen til
hotellet. Hele dagen gik egentlig bare med fritid og at lære de andre at kende.
Den eneste ting på programmet var at alle skulle ankomme til hotellet. Der blev
spillet bordtennis, kortspil, snakket og adskillige gange spurgt om navne (90
navne er en god slat at skulle lære, specielt når din tunge slår knuder når du
prøver at udtale halvdelen af dem).
Belo Horizonte – Dag
2
Formiddagen blev brugt på lægetjek i hold. Alle 90
udvekslingsstudenter skulle ind til turens sygeplejerske og svare på et par
simple spørgsmål med hensyn til medicin, at kunne svømme osv. Om eftermiddagen
havde vi et 4 timer langt orientationsmøde om regler, programmet, præsentation
af alle deltagende på turen, udlevering af rygsække, t-shirts og en hel masse
andet. Det var noget af en mundfuld, specielt fordi det hele foregik på
portugisisk (ligesom alt andet information), og selvom det har en vis lighed
med spansk var det noget af en mundfuld på 2. dag. Så for mit vedkommende med
træt hjerne og lidt forvirring omkring visse informationer (heldigvis var de
andre udvekslingsstudenter rigtig søde til at hjælpe med at oversætte) kom vi
hjem til aftensmad. Efter aftensmad var der danselektioner i traditionel
brasiliansk dans. Først skulle vi prøve kræfter med Forró, som er en meget tæt
pardans og derefter var det tid til at prøve Funk, som bliver danset rundt på
alle Brasiliens diskoteker. Det var utroligt sjovt, og lettede lidt den akavede
stemning af at ingen kendte hinanden. Det var jo tæt og sådan var det bare, så
ingen tid til at være all ”øh, jeg kender dig ikke”-agtig.
|
Forró med min søde franske Manon |
Chapada Diamantina –
Dag 1
Efter omkring 1,5 dags kørsel nåede vi frem til første
rigtige stop på turen. Den lille farverige by Lençois i området Chapada
Diamantina. Med sine smalle, bakkede, brostensbelagte gader og farverige huse
charmerede byen sig hurtigt ind i mit hjerte (og det 5-stjernede hotel med
fantastisk morgenmadsbuffet gjorde det ikke værre). Vi ankom omkring frokost,
og fik fritid til selv at gå på opdagelse efter noget spiseligt i byen. Vi tog
på en lille restaurant og fik noget af det til dato lækreste mad, som jeg
nogensinde har smagt, også kendt som ”Moqueca”. Jeg siger jer venner, det er
som sendt fra himlen. Efter frokost gik vi hen til et område fyldt med naturlige
små pools. Og der badede vi egentlig bare hele eftermiddagen.
Chapada Diamantina –
Dag 2
Efter sprød og lækker morgenmadsbuffet blev vi delt op i 2
hold. Vi havde to hovedaktiviteter og grupperne skulle skiftes til at lave dem.
Min gruppe startede ud med vandaktiviteten, vi skulle snorkle i en grotte og
zipline ned i en sø. Det hele foregik i et området med noget af verdens
klareste vand. Snorkling i grotten var skræmmende, mest fordi vi inden da havde
joket om store sømonstre og hajer på bunden af grotten i vores gruppe. Ren joke
i dagslys, men når det pludselig bliver bælgmørkt og alle blev bedt om at
slukke deres lygter, ja så spirer frygten altså en smule indeni. Zipline
derimod var helt fantastisk! Som at være i forlystelsespark altså, så fedt! Det
kildede i hele maven på vej ned (og det var pænt lang vej), og efter første tur
takkede jeg mig selv en million gange indeni for at have købt billetter til 3
ture. Efter snorkling og zipline spiste vi lidt frokost i en lille kiosk af en
art med et halvhjertet udvalg af hvad man ville kunne kategorisere som mad. Men
jeg var stadig høj over morgenmadsbuffeten på hotellet, så no hate herfra. Da
vi havde spist frokost tog vi med bussen videre til næste aktivitet, en
vandretur i en grotte. Først var der en halvlang vandretur i en skov, hvor vi
blandt andet så nogle kæmpe tusindben (eller det havde i hvert fald mange
ben), og efter vi var blevet godt
svedige ankom vi til grotten. Vi fik hver især en lygte, og jeg selvfølgelig
den, som ikke virkede haha. Men heldigvis var vi jo i en gruppe på en 10
stykker, så lys manglede ikke. I grotten så vi en masse af de her pigge
(stegmytter eller hvad de nu hedder) fra loftet, som har formet sig igennem
hundreder af år. Meget spændende. Stedet blev faktisk kaldt brasiliens ”Grand
Canyon”, så dog ikke helt hvor de fandt den sammenligning, men jo jo. Om
aftenen var der snak, pool, bordfodbold og en masse rundt-om-bordet bordtennis
indtil det var tid til at sove.
|
Gruppebillede før snorkling |
|
Min søde Nele og den mørke farlige grotte |
|
Nele på vej ned af zipline |
|
Og Nele lander i vandet |
|
Grotte-vandrer-gruppe |
|
Uh mørk gammel grotte, mon her bor fraggler? |
Chapada Diamantina –
Dag 3
Efter endnu en omgang fantastisk morgenmad blev vi kørt ud
til den her kæmpe bakke (jeg ville nu kalde det et bjerg, men det var der folk
som insisterede meget kraftigt på, at det ikke var), som vi skulle vandre op
ad. Først vandrede vi så omkring 3 km op ad bakken efterfulgt af en pause og så
omkring 500 m halvt klatring halvt vandring. På toppen var der en rigtig flot
udsigt over området og vi fik historien om den her bakke. Det var noget med en
slave, som havde fået et barn med sin herres datter, og blev derfor jagtet af
herren op på toppen af dette bjerg, hvor han hoppede ud over kanten med en
paraply for at svæve. Kedeligt for historien døde han, en paraply er nok heller
ikke den bedste faldskærm. Efter 3,5 km nedstigning var det tid til frokost og
åbenbaringen at solcreme i overskyet vejr altså er vigtigt, i hvert fald hvis
man befinder sig i Brasilien midt-sommer. Først og fremmest er det ikke det
sjoveste at være rejerød og solbrændt, men de tilhørende forevigede hvide
rygsækstropmærker gjorde det ikke bedre. Efter frokost havde vi en 4 km gåtur
foran os i brændende middagssol. Sved? Ja det tror jeg nok, omkring en 90 liter
af slagsen. Heldigvis var målet en naturlig vandrutsjebane samt pool/sø/hul
fyldt med vand i en sten. Grundet mineraler var vandet helt mørkt, som i næsten
helt sort, men med en rødlig undertone. Det var dog super lækkert og farven fra
vandet smittede heldigvis ikke af haha. Rutsjebanen var også rigtig sjovt, og
vi badede og hyggede hele eftermiddagen. Det var med en smule sure miner, at vi
blev beordret op af vandet, for forude ventede os endnu en 4 km gåtur. Da vi
kom hjem til hotellet var alle helt døde, og der blev råbt helle om bruseren.
Om aftenen havde vi Capoeira show, en traditionel form for dans/kampsport i
Brasilien. Der var både børn og voksne på holdet og nogle frivillige fik også lov
til at prøve. De var vildt dygtige! Efter showet var det på hovedet i seng, da
vi skulle tidligt op næste dag og videre til næste stop.
|
Naturlig vandrutsjebane |
|
Og meget mørkt vand |
|
Capoeira. Nogle af dem havde skills, som havde de gået på VE |
|
Mere Capoeira, wuhu |