Rio de Janeiro – Dag
1
Første aften i Rio de Janeiro var gået stille for sig;
aftensmad, en hurtig markedstur og så hjem i seng. Men dagen derpå var fyldt
godt op med aktiviteter, faktisk havde vi ret travlt! Vi startede ud med at
køre til stadionet Maracanã, stedet hvor bl.a. finalen af årets World Cup skal
spilles. Det er KÆMPEstort, og i modsætning til dens kedelige grå udvendige er
det fantastisk indenfor! Vi fik guidet tur rundt på hele stadion, så banen, sad
på tribunerne, tumlede i omklædningsrummet, legede presse og fik endda lov til
at gå ned af rampen til banen, som var vi landsholdet. Det var fantastisk, og
jeg må indrømme at mit hjerte sprang et slag over af bare spænding over den dengang
kommende (nu er den jo i fuld gang) World Cup. Efter Maracanã var det tid til
at besøge hvad Rio er mest kendt for, den kæmpe statue af Jesus. Midt i januar,
omkring middagstid besteg vi mange trapper og aldrig har jeg svedt så meget.
Der var nok omkring de 40-45 grader den dag og nok også omkring 40-45.000
trappetrin sammen med 40-45 millioner andre turister. Utroligt at den statue
kan tiltrække så mange mennesker hver eneste dag! Op kom vi, og wow. Den er
meget større end den ser ud på billeder. Vi var endda så heldige at få limited
edition billeder, da den omkring en uge forinden havde mistet et stykke af sin
finger i en storm. Da vi endelig efter mange forsøg alle fik taget et
ordentligt billede eller to med statuen, var det tid til at bevæge os nedad
igen. Til trods for vores fyldte program havde vores buschauffør dog ikke
travlt, og vi ventede 1,5 time på at han dukkede op. Klokken var nu omkring 15,
men der var endnu et stop før vi skulle hen til shopping-centeret for at spise
frokost. Vi skulle se gaden, hvor Rio’s famøse karneval bliver afholdt. Det var
dog kun semispændende, da det endnu ikke var sæson for karneval, så gaden var
tom for mennesker, og det eneste, der var at se, var souvenirshoppen. Nogle
betalte for at prøve karnevalskostumer, mens vi andre tog billeder og et par
stykker utålmodigt klagede over sultne maver haha. Vi ankom til
shopping-centeret kl. 17, men dog kun med en time til at kigge rundt da vi
skulle nå en sidste ting inden aftensmad. Vi købte lidt snacks da tanken om frokost
var droppet long ago af vores maver, som nu bare ventede på aftensmad. Efter
shopping var det tid til sidste stop på dagens liste over aktiviteter, Pão de
Açúcar. Oversat betyder det ”brødet af sukker”, og spørg mig ikke hvorfor, jeg
forstod det aldrig helt (det var noget med formen på et eller andet, som havde
med sukker at gøre, google det). Det er et bjerg som fra toppen siges at have
en af de smukkeste udsigter over Rio de Janeiro, og jeg erklærer mig enig. Til
vores held var aftensmaden i Rio FANTASTISK (og det var den alle dage). Vi fik
kæmpe buffet der indeholdte alt fra mørbrad til sushi og suppe, aldrig har jeg
spist så meget. Mine venner og jeg gik alle derfra et par kilo tungere.
|
Stadiummet udefra |
|
Nele (Tyskland), mig, Amanda (USA) |
|
Udsigt fra Jesus statuen |
|
Det obligatoriske statuebillede (næsten uden mennesker) |
|
Søde Michelle (Tyskland) i karnevalskostume |
|
Og en masse andre herlige personer i kostumer |
|
Pão de Açúcar set fra afstand |
|
Fantastisk solnedgang set fra Pão de Açúcar |
|
Mere lækker solnedgang over Rio de Janeiro |
|
Og endnu en |
|
Endnu et foto med nogle af de aller herligste jeg kender |
|
Selv når solen er gået helt ned er Rio gudesmuk |
Rio de Janeiro – Dag
2
Anden dagen i Rio var sat af til et lidt mere stille og
roligt program. Vi var delt op i 3 grupper; gruppe 1 som skulle på en
tilvalgstur i favelaerne om morgenen, og derefter tilbringe eftermiddagen på
Copacabana, gruppe 2 som skulle tilbringe morgenen på Copacabana og derefter
eftermiddagen på tilvalgstur i favelaerne, og gruppe 3 som havde hele dagen til
at dase på Copacabana. Jeg var i gruppe 1, hvilket betød at jeg startede
tidligt ud med en tur i favelaerne. Vi var delt op i grupper af 8 med hver
vores guide og lille minibus. Det var en meget spændende tur, samtidig med at
jeg følte mig meget malplaceret og faktisk pinligt berørt over at tage fotos.
Lige pludselig føler man sig meget privilegeret og forkælet, og den favela vi
besøgte var endda den ”rigeste” og sikreste i Rio. Det var virkelig en
øjenåbner! Vi gik bl.a. en tur ned igennem centrum, så et skoleprojekt oprettet
af Rotary, som gav gratis skole til børnene i området, gik igennem gader ikke
bredere end mine skuldre, tunneler med lavt til loftet og snirklede trapper. Til trods for
fattigdommen blev vi dog mødt af mange smil og glade hilsener, og det er
imponerende den livsglæde de ser ud til at have. Efter turen til favelaerne
blev vi sat af ved hotellet, så vi kunne klæde om og derefter gik vi på
stranden. Resten af eftermiddagen blev brugt på at dase og lege i de kæmpestore
bølger (Vesterhavet kan godt gå hjem her, det var umuligt at blive stående på
benene når en bølge kom, der blev slået mange kolbøtter under vandet). Vores
sidste aften i Rio, stod på buffet og pizza, mere specifikt dessertpizza. Pizza
fyldt med chokolade og enkelte stykker også pyntet med friske jordbær,
L-Æ-K-K-E-R-T.
|
Udsigt over favelaerne |
|
Smalle stejle gader
|
|
Og endnu smallere gader |
|
Og meget stejle smalle trapper |
|
Og ikke at forglemme lækre COPACABANA |
Angra Dos Reis – Dag
1
Denne her dag var vores sidste oficielle dag på turen. 3
uger var gået og venskaber for livet var blevet knyttet. Så denne dag var
heldigvis sat af til ren hygge. Vi tog til et område nær Rio, som hedder Angra
Dos Reis, som indeholder intet mindre end 365 små øer. Dagen var bare sat af
til at sejle rundt til at nogle af dem, dase i solen, pjatte ved øernes små
strande, lave udspring fra bådens kant, og danse til de brasilianske toner på
dækket. Det var den perfekte sidste dag, hvor vi nød hinandens selskab fuldt
ud! Om aftenen skulle vi overnatte på et hotel på en af øerne, og der var
afskedsfest. Der blev grint, grædt, danset og afgivet løfter om at besøge
hinanden snarest muligt helt indtil vi blev smidt i seng.
|
Endnu et billede med mennesker som er mere end herlige. Amanda (USA), Nele (Tyskland) og Vickie (USA) som desperat forsøgte at kaste sig ind på billedet |
Angra Dos Reis à
Argentina
Kl. 6 om morgenen var det op og afsted mod lufthavnen. Da vi
ankom til lufthavnen var det tid til de første farvel og derved de første
tårer, det er utroligt hvordan så tætte venskaber kan skabes på så kort tid.
Heldigvis havde en del af os mange timers ventetid i lufthavnen, så vi hyggede
med Mac D og nød det sidste tid vi havde tilbage sammen indtil vi en for en
skulle igennem security. 2 dages rejse efter landede jeg i Curuzú Cuatiá, efter
en af de bedste rejser i hele mit liv. TAK til alle der gjorde det muligt og
alle dem som vandt med deres tilstedeværelse gjorde den fantastisk.